TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dansk både i Norge og Sverige

af | 28. dec 2016 | Nyheder

Der var dansk sejr i såvel Norge som Sverige i går, nemlig på Forus og Jägersro.

På Jägersro sejrede den danske amatør Louise Getterman – ganske vist på svensk licens – med Conrad Lugauer-trænede Caddie June (Glen Kronos).

15,8/2180 volte blev vindertiden og sejrschecken blev skrevet ud på 20.000 SEK.

Samme Lugauer havde iøvrigt en fin aften, hvor hans jockey Markus Waldmüller sejrede med You Know Me (Diamond Way) og han selv vandt løbet efter med Gideon Boko (Virgill Boko).

På Forus gjorde Anne Bork (Great Challenger) sin første start i sit norske regi efter eksporten i november og trods bagspor kunne hoppen vinde på 16,9/2040 auto i et løb, hvor målfotoet iøvrigt svigtede.

16.000 NOK fik hun i sejrspræmie og det var Svein Ove Wassberg, der sad i sulkyen og hun er opdrættet af Chr. M. Lauridsen og Villy Christensen i Danmark.

Hun er med Frederikke Bork som moder iørigt helsøster til dobbeltmillionæren Tano Bork og har flere kapable søskende som Santana Bork, Pondus Bork, Ovita Bork og Natalie Bork.