TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dansk andenplads i Frankrig

af | Nyheder

Den 3-årige Howdy Partner, der er opdrættet og ejet af Panamera Racing, blev lørdag eftermiddag nummer to på banen i Amiens i Frankrig.

Howdy Partner (Repeat Love) er fransk registreret, og er nu i træning hos Tomas Malmqvist, der lørdag eftermiddag havde sendt den til start på banen i Amiens, der ligger nordøst for Paris.

Pierre Vercruysse kørte Howdy Partner, der startede for anden gang i karrieren. I debuten sluttede den uplaceret.

Denne eftermiddag blev Howdy Partner nummer to i 1.18.0/2400 m og fik 3.000 Euro i præmie.

Løbet vandtes af favoritten, debuterende Heroine Quick (Unique Quick) med Franck Ouvrie i sulkyen i 1.17.9. Den fik 5.400 Euro i præmie.