TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dansk 3-åring vandt sikker sejr på Solvalla

af | 27. apr 2023 | Nyheder

Ice Pack, der er opdrættet af Bjarne Danielsen, men i svensk eje og træning, vandt let onsdag aften en indledende afdeling i Breeders Course-serien.

I årets anden start kunne Oscar Berglund-trænede Ice Pack (Muscle Mass) med Magnus A. Djuse vinde onsdagens 1. løb på Solvalla – en indledende afdeling i Breeders Course-serien med 100.000 SEK i førstepræmie.

Ice Pack sejrede i 1.16.7a/2140 m – de sidste 500 meter efter 1.12.4.

Det var 9. start og 2. sejr og Ice Pack har nu tjent 201.638 SEK.

Sejren gav kvalifikation til at starte i Treåringseliten på Solvalla med en førstepræmie på 1 mio. SEK i Elitloppsweekenden!

Det var i øvrigt det løb Hurricane vandt i fjor, så nu er der mulighed for en ny dansk sejr!

Ice Pack, der er efter Muscle Mass – Lindys Chorus Line v. Cantab Hall, solgtes som åring for 45.000 dollars på Derbyauktionen.

Som 2-åring var Ice Pack trænet af Joakim Elfving, men skiftede i slutningen af november til Oscar Berglund.

Ice Pack så vi i Dansk Opdrætningsløb, hvor Steen Juul gæstekørte den til en fjerdeplads i 1.18.8.

Ice Pack er fortsat anmeldt til Dansk Trav Kriterium og Dansk Trav Derby samt til JVB Grand Prix’er og Grand Circle Championater.