Holly Go Lightly med Björn Goop vandt en sikker sejr i 12. og sidste løb på Åby Travet – hvor Henrik Will med Ken Ecce var nummer tre.
Den 3-årige hoppe, Holly Go Lightly (Västerbo Prestige) er opdrættet af Panamera Racing, er ejet af franske Ecurie Hunter Valley, og trænes af svensk/franske Thomas Malmqvist.
Holly Go Lightly kunne efter et løb på den førende favorit, Sunrise med Adrian Kolgjini speede frem i open stretch til sikker sejr i 1.15.1a/2140 m – præmie 100.000 SEK.
Hans Henning Kristoffersens Henrik Will med Ken Ecce angreb fra tredje par udvendigt og fik tredje spor rundt i opløbssvinget, men fik fat i førende Sunrise ind i opløbet.
Den kunne dog ikke fuldføre angrebet, men blev en fin nummer tre og fik 29.000 SEK i præmie efter Holly Go Lightly og Sunrise.