TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Danser Belina Josselyn til sejr?

af | 13. jan 2019 | Nyheder

Den røde franske travballerina, Belina Josselyn med Jean Michel Bazire i sulkyen, har ikke vundet løb siden den 9. juni 2018, men det kan der ændres på i eftermiddag.

Det plejer at være én god indikation på hvad muligheder en hest har i et fransk travløb, når den for første gang i længere tid anmeldes til start uden alle fire sko.

Især når det er en tophest som Belina Josselyn.

I eftermiddag starter den elegante Love You-datter i det sidste kvalifikationsløb til Prix d’Amerique og for første gang siden den 28. juni i fjor, hvor Belina Josselyn sluttede på en andenplads bag Bold Eagle i Prix Rene Balliere, har Jean Michel Bazire nu anmeldt hende til start uden fire sko!

Belina Josselyn med Jean Michel – Arkivfoto

Det er måske nok lidt overraskende, for almindeligvis er eftermiddagens Prix de Belgique ikke kendt for at være et løb, hvor tophestene virkelig testes for fuldt!

Omvendt har Belina Josselyn ikke vundet et løb siden den 9. juni, hvor hun uden sko, vandt Prix Chambon P i 1.12.3/2850 m foran Bird Parker, der også er med i eftermiddag.

Belina Josselyn har været med i de tre afviklede B-løb, hvor hun hver gang har startet uden bagsko, – sÃ¥ det er forskoene, der ryger i eftermiddag.

I Prix de Bretagne galoperede Belina Josselyn med Gabrielle Gelormini og blev diskvalificeret.

Jean Michel Bazire var selv tilbage i sulkyen bag hende i Prix de Bourbonnais, hvor parret sluttede forrygende af til en andenplads bag Delia du Pommereux, begge i 1.13.0/2850 m og med Bird Parker på tredjepladsen i 1.13.1.

Senest blev det til en sjetteplads i Prix de Bourgogne i 1.12.1a/2100 m, hvor Bold Eagle sejrede i 1.11.8.

Her ved middagstid er Belina Josselyn favorit i toto-en til 26:10.

Men hvordan med Readly Express og Bjørn Goop, der starter med alle fire sko på – det er modsat andenpladsen i Prix de Bourgogne til Bold Eagle, hvor Readly Express startede uden alle fire sko?

Tror man, at den svenske toptraver Readly Express kan gøre jobbet færdigt i eftermiddag, så ser det ud til at der blive gode penge at hente på ham i vinderspillet. Pt. 78:10!!

Næstfavorit er i øvrigt Carat Williams med David Thomain, der har været nummer fire i såvel Prix de Bourbonnais som i Prix de Bourgogne.

Og den starter igen uden alle fire sko.

En anden Bazire-trænet hest, Davidson du Pont med Franck Ouvrie starter med fire sko, og var senest nummer to i Prix Tenor de Baune, hvor den meget sent fik angrebsplads,

MÃ¥ske ikke en vinder, men en pladschance!

Dagens danske indslag på Vincennes er Uza Josselyn med Gabriele Gelormini i Prix de Belgique samt Stald Ritas 4-års hoppe, Fleche de Fey med Adrien Lamy, der starter i 10. løb og godt kan være med i afgørelsen,

DanToto har V5-spil til løbene på Vincennes og lokker med forlods 17.799 kroner i puljen – samt en jackpot-garanti på 50.000 kroner, hvis der kun findes 1 række med den rigtige kombination.

Bemærk at DanTotos V5-spil starter med 4. løb klokken 15.10.

Prix de Belgique er 5. løb, start klokken 15.50.