Er 30-årige Lene Lassegård Danmarks ældste nulevende traver?
Lene Lassegård, der blev født den 2. juli 1984 tilhører næstsidste årgang efter avlshingsten Francis Senator, der netop døde i 1984.
Francis Senator havde dog nået og bedækket et antal hopper inden han døde det år, 24 år gammel, idet der er indregistreret 19 afkom efter ham i 1985.
Lene Lassegård nyder i dag sit otium hos opdrætteren Flemming Pedersen i Galten ved Aarhus.
Hendes moder, Krista (Newport Orbit) fik syv afkom. Lene Lassegård blev det sidste.
Lene Lassegård er ustartet og fik to afkom, hvoraf kun Uno Lassegård (Linus T) kom til start.
– Lene er i god form, og hun får lov til at leve så lang tid, hun har det godt, siger Flemming Pedersen.
Er Lene Lassegård Danmarks ældste nulevende travhest?
Og er Bolette Ørnebjerg den danske travhest med 36 år, den dansk travhest, der har levet længst tid?
Det ved DU måske?