TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dandit tilbage med sejr

af | Nyheder

4-årige Dandit har i et par måneder været i træning hos Flemming Jensen, men kom for et par uger tilbage til Axel Jacobsen. Tirsdag aften vandt parret på Jägersro.

Dandit med Axel Jacobsen. Foto Jägersro

21 gange stod Dandit (Triton Sund) med Axel Jacobsen til i 9. løb på Jägersro, men det skulle vise sig at spillerne havde undervurderet den danske ekvipage.

Ned gennem opløbet stred Dandit sig forbi storfavoritten Olvidado med Joakim Lövgren og tog årets fjerde sejr i 1.16.3/2160 m. Præmie 30.000 SEK.

Der var også dansk på tredjepladsen ved Eistee Bakkely med Kenneth Nielsen.

-En stærk og reel hest, når han fungerer. Han løber og hakker i det og slår sig på knæene. I dag var han dog bedre. Dandit har været hos Flemming Jensen i et par måneder, men han ville ikke have hesten, så jeg fik den tilbage for et par uger siden, sagde Axel Jacobsen til ATG Live efter sejren.

Dandit og Axel Jacobsen var eneste danske sejr denne aften på Jägersro – Christian Lindhardt-trænede Enjoy the Coktail med Peter Ingves opnåede en andenplads, mens der var tredjepladser til de to Henrik Thomsen-trænede Fiftyshadesof Sisu med Victor Rosleff og Urgent face med Jörgen Sjunnesson samt Kenn Christoffersen bag sig egen Jetset Onion.