TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dagens danske i Frankrig

af | Nyheder

Tre danskejede heste starter i eftermiddag i løb i Frankrig efter en er slettet.

Egentlig skulle der have været fire danskejede heste til start i Frankrig i dag, men C D, der skulle have haft sin monté debut på Prix Roxanne Griff på Vincennes, er udgået.

Klokken 12.30 debuterer Stald Sottos 3-årige hoppe Illusion (Love You) med Sebastian Baude i et løb på banen i Argentan.

Illusion er en fransk hoppe, men den er født og opdrættet her i Danmark af Panamera Racing og dens moder, Action Replay har tidligere født den ligeledes franske Howdy Partner (Repeat Love).

Illusion, der trænes af Sebastian Guarato, er godkendt tilbage i juni i fjor i 1.20.5/2000 m.

På Vincennes starter såvel Leif Hansens Empire med Adrian Lamy som Peter Wilhelmsen og Panamera Racings All Wise As med Gabriele Gelormini i Prix de Mirande, der er 7. løb med start klokken 16.50.

De to danske heste, der trænes af hhv. Tomas Malmqvist (Empire) og Erik Bondo (All Wise As) har begge gode chancer for at blande sig i afgørelsen i løbet, der køres over 2700 meter volte.

DanToto og Derby25 har spil til hele løbsdagen på Vincennes.