TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Da Eenymeenyminymoe svigtede gav GS75 81.575 kroner

af | Nyheder

Inden sidste afdeling i GS75-spillet, hvor Eenymeenyminymoe var storfavorit, var værdien blot 2.599 kroner, men så svigtede storfavoritten – afkrydset på 31%.

Call me Brodda med Stefan Persson vandt sidste afdeling i GS75. Foto Burt Seeger

Der var udsigt til en gevinst på 4.986 kroner for 7 rigtige, hvis Eenymeenyminymoe med Flemming Jensen ville indfri forventningerne i GS75-7.

Men startpladsen som nummer 11 blev en fælde for Hoppe Derbyvinderen 2020 Eenymeenyminymoe, der blev sat af ude i tredje spor, og aldrig kom ind i løbets afgørelse.

Eight Hour med Ken Ecce sad i spids og lignede længe en vinder – det ville betyde en gevinst for 7 rigtige på 74.777 kroner, men ned gennem opløbet blev Eight Hour nedspeedet af Call me Brodda (Maharajah) med Stefan Persson – en ekvipage afkrydset på kun 2% og til 20 gange pengene i vinderspillet.

Call Me Brodda, der trænes på Kalmar af danske Thomas Madsen, klarede et sent angreb fra Henrik Thomsen-trænede Excuse Me med Jörgen Sjunnesson, der sluttede meget stærkt og besatte andenpladsen,

Call Me Brodda sejrede i 1.13.5a/2000 m og udløste en gevinst på 81.575 kroner – havde Excuse Me vundet, var gevinsten blevet på 83.900 kroner.

Blande de rigtige systemer var tre danske – to spillet hos Derby25 og et enkelt hos DanToto.

Et af de tre danske systemer havde blot kostet 144 kroner og vandt 87.400 kroner