TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Cruzado dela Noche og El Mago Pellini til CC

af | 5. maj 2017 | Nyheder

Endnu to navne er klar til Broline Copenhagen Cup – Stefan Melander-trænede Cruzado dela Noche og Lutfi Kolgjini-trænede El Mago Pellini

Lidt over  klokken over 11 fredag  gav Stefan Melander sit ja  til Flemming Sunn på Sportssekretaritatet om start i Broline Copenhagen Cup med Cruzado Dela Noche – ugens store samtaleemne indenfor travsporten.

Cruzado dela Noche . Arkivfoto Eirik Stenhaug

I onsdags diskede den 5-årige Muscle Massive-sæn med en stor præstation på Solvalla, hvor den vandt i fornemme 1.10.9a/2140 m langt foran konkurrenterne

Den 5-årige hingst, der i øvrigt har fødselsdag dagen efter Copenhagen Cup, har også tidligere vist sine store evner – bl.a. ved sejren i Gruppe 1 løbet Grosser Preis von Deutschland i Hamburg sidste år.

Stefan Melander har endnu ikke valgt kusk til hesten, der i alt har indvundet 4.408.296 SEK.

El Mago Pellini og Adrian Kolgjini er klar til Copenhagen Cup. Foto Kanal 75

Også i år bliver der deltagelse fra nabobanen Jägersro. Som så mange gange før er det Lutfi Kolgjini, der har en deltager klar. Denne gang hedder hesten El Mago Pellini.

Den 8-årige hingst har som en af meget få heste præsteret at vinde Gruppe 1 løb i tre forskellige kalenderår.

Som 4-års vandt den Kongepokalen på Åby, som 6-års Norrbottens Stora Pris i Boden og som 7-års Seinäjoki Race i Finland.

Nu har den chancen som 8-års i Broline Copenhagen Cup. Hesten, der skal køres af Adrian Kolgjini, har samlet vundet 6.373.401 SEK.

De 7 deltagere, der nu er klar  er

B.B.S. Sugarlight

Carabinieri

Cruzado Dela Noche

El Mago Pellini

In Vain Sund

Takethem

Your Highness