TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Creatine fra start til mål

af | Nyheder

Åbergs Memorial blev en stor succes for Takter-brødrene, der kunne vinde med Creatine. En lynstart fra spor 6 til spids – og så var det løbet afgjort.

Creatine  med JOhnny Takter vinder sikkert Åbergs Memorial 2015.

Creatine med JOhnny Takter vinder sikkert Åbergs Memorial 2015.

Man havde ventet en dyst om føringen mellem Royal Fighter og Mosaique Face – og så var det i stedet Creatine, der fløj frem og tog spids for at blive der løbet ud til sikker sejr i 1.09.7.

Royal Fighter med Jennifer Tillman galoperede i startøjeblikket, og var dermed ude af spidskampen, og Mosaique Face var ikke rigtigt med fra start.

Nej, det blev et løb, der udelukkende handlede om Creatine fra start til mål.

De første 500 meter efter 1.07.9 og kilometeren efter 1.08.9.

Det vil sige, at Creatine holdt et rimeligt godt tempo hele vejen.

Nedad sidste langside forsøgte flere heste sig i angreb-   Repay Merci med Knud Mønster sad ikke uventet blandt de sidste i feltet, men begyndte nu at røre på sig.

Det samme gjorde feltets anden amerikanske deltager, Maven med Yannick Gingras.

Foran var Creatine førende foran BBS Sugarlight ind i opløbet – i dødens sad Mosaique Face og i ryg på denne Oasis Bi.

Efter en afslutning i 1.09.7 kunne Creatine skære målstregen som sikker vinder i 1.09.7a/1609 m foran BBs Sugarlight med Peter Untersteiner i 1.09.9, mens Oasis Bi med Bjørn Goop besatte tredjepladsen i 1.10.0. Inde bagved sad On Track Piraten med Erik Adielsson med mange kræfter i behold og var nummer fire i 1.10.1 – Mosaique Face med Lutfi Kolgjini tog den sidste præmie i 1.10.2.

Repay Merci sluttede godt af ude i sporene, men kom aldrig med ind i kampen om sluttede på en syvendeplads i 1.10.3.

Det var tredje gang Takter-brødrene startede Creatine efter de modtog den fra Robert Bergh. Det blev førs ttil en andenplads over 2100 meter i oslo og siden er det blevet til to sejre på sprint! Her var der 1 million svenske kroner i førstepræmie.

Jubilæumspokalen – godt nok over 2100 meter – kan være en passende opgave for Creatine  næste gang!