TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Cowboy-sejr i Italien

af | Nyheder

Knud Erik Ravn, Stald Cowboyland kunne torsdag eftermiddag glæde sig over en sejr til en Wishing Son-søn i Bologna, som han er medejer af.

Zaffiro Jet vinder sikkert i Bologna. Screendump

Sammen med Roberto Toniatti ejer Knud Erik Ravn den 3-årige hingst Zaffiro Jet, der torsdag eftermiddag startede for femte gang i karrieren og vandt sin tredje sejr.

Andrea Farolfi sad i sulkyen bag Zaffiro Jet, der fra spor 6 skød frem til spids, og her blev den let løbet ud til sejr i 1.16.a/1660 m.

Der var 2.760 Euro i førstepræmie og dermed har Zaffiro Jet tjent 9.370 Euro.

Hesten skal starte igen om 14 dage, og da forventer Knud Erik Ravn at være på plads. På et senere tidspunkt er det tanken, at Zaffiro Jet skal i træning hos Erik Bondo.

Zaffiro Jet er et af syv afkom i den italienske Z-årgang – de seks har startet med Zerozerosette Gar som den hurtigste og mest vindende med 1.1.2 og 27.957 Euro