TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Corona: Danmark og Italien eneste til at aflyse

af | Nyheder

Foreløbig er Danmark og Italien de eneste, der har aflyst planlagte hestevæddeløb som følge af Corona- situationen.

Med torsdagens meddelelse fra Dansk Hestevæddeløb om at alle travløb i Danmark aflyses i de næste 14 dage, følger man Italien, hvor man siden i tirsdags har haft aflyst alle løbsdage – en beslutning, der gælder marts måned ud.

I vore to nærmest knyttede nabolande, Sverige og Norge har man valgt at gennemføre de planlagte løbsdage, men uden publikum og med meget restriktive begrænsninger for, hvem der må komme på staldterrænet.

I Finland har man endnu ikke taget nogen forholdsregler.

I Tyskland er der også business as usual inden for travsporten, hvor der fredag er løb på banen i Mönchen-Gladbach og på søndag i Berlin.

Til gengæld har tysk galopsport aflyste enkelte løbsdage og andre afvikles uden publikum.

Hverken i Holland eller Belgien er der truffet forholdsregler.

I Østrig er der løb på Krieau-banen i Wien. Her har publikum adgang til udendørsarealer.

I Frankrig har flere løbsdage allerede været afviklet uden publikum, og flere vil blive det.

I Spanien er to løbsdage på galopbanen i Madrid aflyst, men travløbene på Mallorca og Menorca afvikles som normalt.