TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Cori Gauff har sluttet karrieren

af | Nyheder

Den 5-årige hoppe, Cori Gauff, der er ejet og opdrættet af Rene Mammen, har startet for sidste gang.

Cori Gauff med Jeppe Juel. Foto Burt Seeger

Cori Gauff (Trixton) startede i søndags, men sluttede uplaceret og herefter blev beslutningen taget.

-Hun byder sig ikke til i løbene. Hun har talentet, men viser det ikke, og på vej hjem blev ejeren, Rene Mammen og jeg enig om, at det er bedst at stoppe med hende som væddeløber, fortæller Jeppe Juel, der havde Cori Gauff i træning.

-Cori Gauff går nu i avlen og Rene Mammen beholder hende som følhoppe. Hun skal opstaldes på Stutteri Laser på Fyn, men hvem hun skal bedækkes ved er endnu ikke bestemt, siger Jeppe Juel.

Cori Gauff nåede at starte 21 gange, hun vandt 7 sejre, tjente 192.723 kroner og satte rekord 1.12.7.

Hendes moder, Olivia Lavec1.10.9 – 1.3 mio. kr., der nu ejes af Stutteri Laser, har tidligere født Down Town Girl (Donato Hanover) 1.11.8 – 354.894 SEK og dennes helsøster I Want it All 1.12.5 – 123.228 kr.