Mister F Daag, der i fjor vandt Copenhagen Cup, blev lørdag aften nummer to i et sprinterløb på Wolvega-banen i Holland.
Paul Hagoort-trænede Mister F Daag havde Mischa Brouwer i sulkyen, da hestens ellers faste kusk, Robin Bakker var på Axevalla, hvor han vandt med Hades de Vandel.
Mister F Daag havde ikke startet siden Prix de Luxembourg i Prix d’Amerique-weekenden, men leverede en fin præstation på en andenplads i 1.10.5a/1609 m til Officer Stephen med Dion P. Tesselaar, der sejrede i 1.10.2.
Officer Stephen vandt i fjor Charlottenlund Open i 1.10.4a/1600 m – og mon ikke den dukker op i samme løb igen?