Heart of Steel med Peter Untersteiner, der vandt Copenhagen Cup I maj måned, har efter en halsoperation været væk fra løbene siden den 1. juni. Søndag eftermiddag vendte den tilbage i løbene på imponerende vis.

Foto Burt Seeger
Der var lagt op til fartfest i søndagens 8. løb på Sveriges eneste mile-bane, Tingsryd.
Og fartfest – det blev der.
Det sørgede Racing Mange med Joachim Løvgren for.
Parret tog spids fra start – Ã¥bnede efter 1.07.4/400 m – og fik Monark Newmen med Fredrik Persson i ryg og Heart of Steel med Peter Untersteiner udvendigt.
Ind i opløbet fik Heart of Steel overtaget på Racing Mange og så ud til at skulle gå til en sikker sejr, men i løbets sidste fase kom Monark Newmen strygende efter at have fundet sen angrebsplads.
Den nåede imidlertid ikke Heart of Steel (Cantab Hall), der sejrede i ny banerekord 1.09.3a/1609m – samme tid fik Monark Newmen noteret på andenpladsen.
Overraskelsen Dragster på tredjepladsen i 1.09.6 – derefter Partizan Face, Racing Mange og Volnik du Kras, alle i 1.09.7.
Danske Thunder Peak med Peter Ingves var uplaceret, men i ny rekord 1.10.2 – ned fra 1.11.9!
Det var i dette løb Slide so Easy skulle have startet i, men som en mindre skade holdt den væk fra.