TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Copenhagen Cup næste gang?

af | 28. apr 2019 | Nyheder

Tsunami Diamant inviteret til start i Broline Copenhagen Cup 2019 efter sejr i Lord Valentines Mindeløb.

Tsunami Diamnt (Gustav Diamant) kom, så og sejrede i Lord Valentines Mindeløb 2019, men den hollandsktrænede 5-åring, der i fjor også vandt Frosty Hanovers Mindeløb, måtte kæmpede overraskende hårdt med Casino Gardenia før sejren var i hus – efter et af de flotteste væddeløb nogensinde på Skive-banen.

Foto: Kjeld Mikkelsen

Da startvognen slap feltet levede Raket Brodde op til sit navn og fløj til spids som en raket i hård kamp med Confidence, men ind på første langside fik Ken Ecce presset sig til spids bag “Årets Travhest 2018” og så var meget måske afgjort – troede man.

Ikke så snart var Confidence kommet til spids, før Jan Dahlgaard satsede hele butikken med Quality Fighter – noget overraskende må man sige, da de fleste formentlig vidste, at Ken Ecce ville gøre alt for at svare spidsen med Confidence.

Første 500 meter gik efter 1.10,4 og Jan Dahgaard trak da også hurtigt i land med Quality Fighter.

Herefter blev tempoet taget kraftigt ud af løbet og Knud Mønster kom nu farende med Casino Gardenia, der efter 700 meter landede udvendig for den førende.

Kilometeren blev passeret efter 1.12,0.

Stillingen holdt til ind på opløbet, hvor Confidence var slået og Casino Gardenia tog over, men bagfra nærmede Tsunami Diamant sig meter for meter – og på målstregen fik Robin Bakkers hest kæmpet sig forbi til kneben sejr i tiden 1.12,9a/2060 meter.

Tredjepladsen til Prosperous foran sæsondebuterende Chock Nock, mens en tapper Confidence tog femtepladsen.

-I sidste sving troede jeg vi ville vinde sikkert, men den førende hest var stærk og jeg tror han manglede det her løb i kroppen, sagde Robin Bakker til Fast Track efter sejren.

Invitation til Copenhagen Cup
Efter sejren overrakte Uwe Bredahl fra Dansk Hestevæddeløb en invitation til Broline Copenhagen Cup til Tsunami Diamants træner, Paul Haagort, men dog ikke takke Ja på stedet.


Foto: Kjeld Mikkelsen

-Han havde nogle vanskeligtheder, men vandt. Han er ikke 100 % endn og manglede det her løb, så nu må vi se hvordan han taget løbet og hvordan han træner de kommende dage, sagde Paul Haagort, som tidligere har vundet Broline Copenhagen Cup med Robert Bi (2015).