TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Copenhagen Cup fortsat Gruppe-1 løb

af | Nyheder

Også i 2015 vil dansk travsports største internationale travløb, Copenhagen Cup have Gruppe 1-status, selv om præmiesummen bliver nedsat.DH Charlottenlund logo

I fjor var der 750.000 kroner i førstepræmie i Copenhagen Cup, mens det i skrivende stund ser ud til at der vil være en kvart million mindre – eller  mindst 500.000 kroner til årets vinder.

– Selv om vi på grund af sportens situation har været nødt til at skære ned på præmiesummen, så vil Copenhagen Cup fortsat bevare sin status som et Gruppe 1-løb, fortæller Flemming Sunn.  Copenhagen Cup vil have en samlet præmiesum på cirka 133.000 Euro, og fra UETs side har man accepteret fortsat at lade Copenhagen Cup bevare sin Gruppe 1-status – bl.a. af historiske årsager.

Det er ikke uvæsentligt om Copenhagen Cup har Gruppe 1 eller Gruppe 2- status.

Der er meget mere prestige forbundet med et Gruppe 1-løb, hvorfor vi også i 2015 kan forvente at se en felt af høj international klasse på trods af den lavere præmiesum.

Et andet af dansk travsports navnkundige løb. Koster Memorial svæver lidt i det uvisse for øjeblikket.

– Koster Memorial bliver også kørt i 2015, vi ved bare endnu ikke helt hvornår, siger Flemming Sunn videre.

– I nogle år havde vi en nordisk V64-dag koblet op til Koster Memorial, men den blev fjernet allerede sidste år, og der er ikke meget der tyder på, at vi får den i gen i år, siger Flemming Sunn.