TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Copenhagen Cup 2020 kan blive et kanon-løb!

af | Nyheder

Selv om præmiesummen i år er sat ned så ser det ikke ud til at kvaliteten af feltet vil følge med – snarere tværtimod. Ejere og trænere af internationale topheste har adviseret, at de overvejer en start i Copenhagen Cup.¨

Bliver Charlottenlund Travbane den første bane i Europa uden for Italien, der kan præsentere VM-vinderen fra i fjor, Zacon Gio?

I hvert fald overvejer træner Holger Ehlert at starte Zacon Gio i Copenhagen Cup.

Zacon Gio har kun startet en gang siden sejren i The International Trot på Yonkers Raceway i New York i oktober.

Den 6. marts sæsondebuterede Zacon Gio med Agnano-banen i Napoli, hvor den vandt i fornemme 1.11.6/2100 m volte!

For flere heste vil Copenhagen Cup være en perfekt mulighed for at finslibe formen til Elitloppet – det er dog næppe tilfældet med Zacon Gio, hvis træner er ”persona non grata” i Sverige efter en dopingsag for nogle år i siden i netop Elitloppet.

Men udover Zacon Gio har trænerne af andre topheste givet udtryk for, at en start i Copenhagen Cup kan komme på tale.

I fjor var Johan Untersteiner meget tæt på at vinde med Cyber Lane, og han vil gerne komme igen.

Elian Web, der i lørdags vandt Paralympiatravet Makethemark, Looking Superb og Vitruvio er andre heste, der meget vel kan tænkes at blive anmeldt til Copenhagen Cup, der køres den 17. maj – uden publikum!

Copenhagen Cup 2020 kan blive et kanon-løb!

Præmiesummen i Copenhagen Cup har i de senere år været med 375.000 DKK til vinderen. I år er den sat ned til 250.000 DKK.