Hvad er det lige dagligvaregiganten COOP har tilfælles med dansk travsport? – Faktisk ikke så lidt.

Det går ikke så godt for COOP, der i den forløbne uge har tiltrukket sig stor opmærksomhed med meddelelsen om at man vil lukke butikskæden Irma ned.

Irma har givet underskud og det har en række af Coop-koncernens øvrige dagligvarebutikker i øvrigt også gjort.

Jeg faldt over en artikel i Berlingske Tidende med Lars Fournais – formand for AGF og medlem af en række bestyrelser – tidligere direktør hos bl.a. Brd. Dahl og Grundfoss.

Lars Fournais har en klar holdning til Coops situation:

»Coop har 1,9 millioner medlemmer, som i princippet ikke har nogen økonomiske interesser i koncernen. Derfor er der ingen ejerkrav til bestyrelsen om at drive en virksomhed, der også giver et afkast til nogle aktionærer. Det er et kæmpe problem,« siger Lars Fournais og tilføjer:

……

»Det er folkeskolelærere, sygeplejersker, pensionister og husmødre, der sidder i de lokale bestyrelser,« lyder det fra Lars Fournais.

Og de har én ting til fælles: ingen forstand på at drive en virksomhed.

»Jeg kommer fra en forretningsverden, hvor det er afgørende nødvendigt at have ejere, som også ønsker at drive en virksomhed, der giver overskud. Og det er der ingen krav til fra baglandet her,« fastslår han.

Hvis vi nu tilretter artiklen lidt – erstatter Coop med Dansk Travsport og retter medlemstallet ned – så får vi en ganske rammende beskrivelse af, hvordan Dansk Travsport drives.

Og hvorfor det er gået, og hvorfor det går, som det gør.

Der var engang, hvor en væddeløbsbane nogenlunde kunne hvile i sig selv.

Banen levede af sine løbsdage  – en provinsbane ville have op mod 52 løbsdage om året – Lunden havde alene i storhedstiden cirka 100 løbsdage på et år  – og så i et eller andet omfang havde man indtægter fra nogle sponsorer.

Der kommer ikke længere penge fra en totalisatoromsætning på en løbsdag – en indtægt der i mange år var grundlaget for banernes drift.

Nu får man et præmie- og driftstilskud og skal derudover selv tjene så enderne kan nå sammen.

Væddeløbsbanerne skal i dag tænke ud af boksen og skaffe sig indtægter på udleje af bygninger og arealer – og helst hver dag – året rundt.

Og sponsorater.

Kravet til den daglige ledelse og banernes bestyrelser er vokset, og det er ikke længere nok at holde nogle bestyrelsesmøder hen over året.

Tiden er til en større professionalisme i bestyrelserne i Dansk Travsport – akkurat som den er det i COOP.

Faktisk har Klampenborg Galopbane vist, at en professionel bestyrelse på en væddeløbsbane er i stand til at sikre et afkast til sine ejere, aktionærerne.

I 2021 havde Klampenborg Galopbane A/S et overskud på 1.25 millioner kroner og efter forlydender er overskuddet over dobbelt så stort i 2022.

Klampenborg har vist vejen, men tør travsporten følge den?