TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Confidence tilbage på Vincennes

af | Nyheder

I eftermiddag starter Peter Spenglers Confidence med Adrien Lamy i dagens Quintet (5+-løb) på Vincennes.

Det er en pæn resultatrække Tomas Malmqvist-trænede Confidence (Great Challenger) kan fremvise, når den i eftermiddag vender tilbage på Vincennes i eftermiddagens Quintet-løb – 1- løb.

Siden Confidence blev ”truet” med at få en billet tilbage til Danmark i slutningen af juli måned, har den startet fire gange og det er blevet til tre anden- og en tredjeplads.

 Og det er ren utur, at den danskejede traver ikke har været først over stregen i år.

I eftermiddag ser det nu svært ud med muligheden for at komme på vinderpladsen, for konkurrencen er hård og Confidence har startspor 12 i anden række bag startvognen.

Sidst Confidence startede på Vincennes blev den nummer tre i 1.12.7a/2100 m – det var den 29. august med Björn Goop i sulkyen,

Der kommer 16 heste til start, og svenske 1 Sobel Conway med Eric Raffin er spillernes favorit. Den startede så sent som i mandags på Vincennes, hvor den blev en kneben nummer to i fornemme 1.10.7a/2100 m!

Sobel Conway trænes af Jean Michel Bazire, der også har 3 Desperado, som han selv kører og 9 Douxor de Guez med Alexandre Abrivard med i feltet.

DanToto har spil til hele løbsdagen, og i 1. løb er der Quintet – eller 5+spil – hvor der er virkelige gode penge at vinde, hvis man kan finde de fem første heste over mål i rigtig rækkefølge.