Peter Spenglers Confidence prøvede noget nyt søndag eftermiddag i Frankrig, hvor den var til start på banen i Dieppe.

på Ecurie Hunter Valley. Foto Karsten Kanding Christrup
Væddeløbsbanen er Dieppe er også en galopbane, der hvert år i august lægger græs til 5 løbsdage med travsport.
Træner Tomas Malmqvist havde fundet en god opgave til Confidence (Great Challenger) med Adrian Lamy, og den danske traver havde midt i opløbet sejren på gaflen, men måtte til slut se svenske Staro Ivy League (Make it Happen) med Francois Desmigneux gå forbi til sejr og en førstepræmie på 9.000 Euro.
Der var 5.000 Euro i andenpræmie til Confidence. På fjerdepladsen endnu et kendt navn, tyske O’Sunday som trænes af Olaf Schröder.
Confidence er meldt igen den 29. august på Vincennes i et løb over 2100 meter auto, men også dagen efter på Bernay, der er en græsbane som Dieppe.