TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Confidence løb ny rekord

af | Nyheder

Selv om Peter Spenglers Confidence rekordforbedrede til 1.11.9 så rakte præstationen kun til en syvendeplads i lørdagens start på Vincennes.

På forhånd var det en hård opgave Confidence med David Thomain i sulkyen var kommet ud på i Gruppe III-løbet, Prix Oscar Collard på Vincennes – ja, alene det at Confidence stod til 112 gange pengene hos PMU viser vel alt om, hvordan hestens chancer blev vurderet.

Men Great Challenger-sønnen levrede en gedigen indsats og trods en rejse rundt i fjerde spor sidste sving, så nåede Confidence at tage løbets sidste præmie på 800 Euro – 6.000 kroner – på en syvendeplads og rekordforbedret fra 1.12.4a til 1.11.9a/2100 m.

Løbet blev et italiensk opgør, hvor hoppen Violetto Jet (From Above) med Franck Nivard nåede at fange en tapper Velvet Gio med Björn Goop.

Denne måtte med 700 meter tilbage bruge mange kræfter for at afvise et angreb fra Ghazi BR med Jean Michel Bazire.

Violetto Jet sejrede i 1.11.6a/2100 m, mens Velvet Gio blev nummer to i 1.11.7.

Ghazi BR blev træt, men holdt dog hjem til en sjetteplads i 1.11.8.

Forinden havde Bazire vundet Quintet-løbet med tyske Dreambreaker (Offshore Dream), der nærmest legede sig til sejr i 1.12.2a/2200 m foran de to Jørgen Westholm-heste, Usain Henna med Björn Goop i 1.12.3 og Unique Juni med Gabriele Gelormini i 1.12.5.