Peter Spenglers Confidence har ikke levet op til forventningerne under sit ophold i Frankrig, men hesten fik en sidste chance i et løb over 2050 m auto i Cabourg fredag.
Det tog nogen tid før dommerkomiteen på Cabourg kunne hejse resultatet af fredagens 1. løb.
To heste gik siden over mål.
Indvendigt danske Confidence med Franck Nivard og udvendige italienske Valzer di Poggio med Nicolas Bazire.

Det var svært – på TV – at se – hvem der havde sejret, og dommerkomiteen måtte nøje studere målfoto før resultatet kunne offentliggøres.
Og vinder var Valzer di Poggio (Love You), der var storfavorit til 13:10, mens Confidence var en outsider til 15 gange pengene.
Franck Nivard gav Tomas Malmqvist-trænede Confidence (Great Challenger) et fint løb.
Fra spor fire fandt han ryg på førerhesten, der var løbets næstfavorit, og denne slap til Valzer di Poggio, hvad der betød at Confidence sad tredje undervejs i et godt tempo – omkring 1.11.5 undervejs.
Ind i opløbet havde Valzer di Poggio taget nogle længders forspring, men brød ud i banen.
Nu kom Confidence i angreb, og den svarede godt for det norske hovedlag.
Imidlertid nåede den ikke Valzer di Poggio, der vandt med en mulespids.
Begge fik noteret 1.11.4a/2050 m.
Der var 7.500 Euro i præmie til Confidence.