TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Commit Boom Bay kan også bagfra

af | Nyheder

Hoppe Derbyvinderen Commit Boom Bay var ikke for heldig med lodtrækningen i Modstrøm Aalborg Hoppechampionat, men det bekymrer ikke Nicolaj Andersen.

-Nogen skulle jo ha’ startspor 8 og vi har trods alt været heldig i de øvrige storløb, men hun har aldrig haft problemer i den retning og jeg synes stadig, at Commit Boom Bay (ENS Snapshot) også er fin bagfra, siger Nicolaj Andersen til Travservice.dk.

Commit Boom Bay. Foto: Martin Timm Holmstav

-I og med at hun er hurtig fra start har jeg ofte siddet i spids, men da hun satte banerekord i Halmstad som 3-års, gik hun bagfra.

-Commit Boom Bay har været fint efter Hoppe Derbyet. Hun gik et “fintslibende” hurtigarbejde på Skovbo i fredags, hvor alt var som det skal være, og hun skal gå sine sidste intervaller i morgen, men jeg forventer ikke noget negativt.

Staldens anden årgangshest, Cassiopeia (Quaker Jet), er som ventet ikke med i Aalborg, men starter til gengæld fredag på Lunden, hvor Hoppe Derby Consolation-vinderen bl.a. møder sejrshesten Knight Rider.

-Selvom Cassiopeia vandt på Lunden synes jeg hun manglede lidt i at være 100 %, men hun er bedre nu og har bare trænet på, siger Nicolaj Andersen.

-Løbet på fredags er ganske vist ikke skræddersyet til hende og vi møder nogle gode heste, men jeg synes ikke hun er helt chanceløs.

-Vi har desværre fået en lille smule sygdom i stalden, men alle hestene bliver tjekket op inden weekenden.