TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Commit Boom Bay – Frankrig tur-retur

af | Nyheder

Tophoppen Commit Boom Bay blev i starten af januar sendt i træning hos Erik Bondo i hans franske filial i Le Mans. Nu er Ens Snapshot-datteren hjemme i Danmark igen og starter på fredag på Fyens Væddeløbsbane.

Corona-virussen ødelagde planerne for Commit Boom Bays løbsdeltagelse i Frankrig.

Da Erik Bondo havde hende klar til start i begyndelsen af marts måned lukkede fransk travsport ned!

Nu har ejerkredsen besluttet at hente Hoppe Derbyvinderen hjem, og i weekenden ankom Commit Boom Bay til Steen Juuls træningskvarter i Osted.

Allerede på fredag har Steen Juul valgt at starte Commit Boom Bay i et hoppeløb på Fyens Væddeløbsbane.

Her kommer også den nybagte verdensrekordholder Frances Yoda med Birger Jørgensen til start.

Startlisten ser således ud:

1 Tourmalet – Christian Lindhardt

2 Cash Flow – Flemming Jensen

3 Trophygirl – Søren Johansson

4 Danielle D D – Jeppe Rask

5 Commit Boom Bay – Steen Juul

6 Frances Yoda – Birger Jørgensen – Kim Madsen

7 Stella Newmen – Johnny Jørgensen – Flemming Jensen

8 Created Face – Bent Svendsen.

Løbet køres over 2140 m auto, har en førstepræmie på 15.000 kroner og afvikles som 3. løb.

Carsten Bundgaard har bidraget til denne artikel.