Locarno, der som 3- og 4-års vandt otte løb for Steen Juul, befinder sig nu hos Aalborg-træner Jesper Olsen og skal på lørdag i rutineløb på Racing Arena Aalborg.
Locarno (Prodigious) har de sidste par år været i træning i Tyskland, hvor den stort set kun har skuffet, men nu har Jesper Olsen altså fået til opgave at få den 7-årige vallak på højkant igen.

-Jeg har haft Locarno siden marts måned og han har trænet helt uden problemer gennem hele forløbet. Han har gået et enkelt arbejde på banen efter 1.18/1600 meter og skal i rutineløb på lørdag, for at se hvor langt han er, siger Jesper Olsen.
Locarno er noteret for 16 sejre i 42 starter, men har kun tjent 250.000 kroner, så hvis Jesper Olsen får succes med at få Locarno i gang igen, må der ligge mange penge og vente på den evnerige hest.
Tysk samarbejde
Locarno er tyskfødt og -ejet af Ulrich Mommert, som i mange Ã¥r har haft et stort antal heste hos flere forskellige danske trænere – heriblandt ogsÃ¥ Jesper Olsen, som pt. har 10 heste i træning for den tyske storhesteejer.
-Det er svært at få heste i træning i Danmark når man starter som ny træner, men heldigvis har jeg stadig en del kontakter fra min tid i Tyskland, og derigennem er jeg kommet i forbindelse med Ulrich Mommert. Det er et samarbejde, der fungerer rigtig godt, siger Jesper.

suverænt største hesteejer
-Han har i øjeblikket fem 2-åringer hos mig, der træner omkring 1.40, men vi har ikke så travlt, da Mommert ikke har ønsker om at starte sine heste som 2-års, så det er et mere langsigtet projekt med de heste.
-Det er helt efter min smag; der har gennem årene været utallige eksempler på 2-årsstjerner, der er brækket ned i en tidlig alder, men alle mine 2-åringer er slettet i 2-årsløbene og får den tid, de har brug for. Det går tit lidt for stærkt med unghestene, så vi bruger i stedet energien på at få bygget en masser muskler på dem.
-Det er i øvrigt også Ulrich Mommmert, som sammen med Günther Herz (Gestüt Lasbech), som har været primus motor med hensyn at få ændret det tyske Derby, der fra og med næste år er for de 4-årige heste.
Afstamningen forpligter
En enkelt af Ulrich Mommerts 2-åringer i Jesper Olsens stald er danskfødt, og det er ikke en helt tilfældig 2-åring, men derimod Goop (Love You), der er helbror til Derbyvinderen Axel.
På Derbyauktionen i fjor blev Goop købt tilbage af sine opdrættere, Frank & Preben Sørensen, for 100.000 kroner, men blev efterfølgende solgt til Ulrich Mommert for et ukendt beløb.

-Goop udvikler sig godt og jeg synes, at han virker lidt anderledes end de andre søskende, der umiddelbart virker lidt stive i gangen. Ham her er mere fri i travet og træner pt. efter 1.35-40/1600 meter, men i lighed med mine andre 2-Ã¥ringer, kommer han ogsÃ¥ først til start næste Ã¥r, siger Jesper Olsen, som udover de seks nuværende 2-Ã¥ringer har haft flere andre “babytravere” igennem stalden.
-Lars Scott (h.e. Credit Winner), der er lillebror til Derbyvinderen Muscle Scott, er lige gået hjem til Tyskland fordi den skulle opereres i en mus, men han kunne ca. 1.30/1600 meter og var den af mine 2-åringer, som var længst fremme. Samanta Jet (hp.e. Coktail Jet) er også lige gået hjem for at få fjernet en mus.
-Jeg ved ikke om de kommer retur, men det har også hele tiden været planen, at hestene skal gå tilbage til Tyskland når de er startklar. Sådan har det været hidtil, men vi må se hvad fremtiden bringer.
Fremtidens stjerner
For familien Olsen er travsporten en familiesport, hvor både far og mor, Arne og Lily, og de tre børn, Charlotte, Johnni og Jesper Olsen, deltager med stor entusiasme.
-Mine forældre har følhoppen Odille (Turbo Sandy), der er mor til 3-årige Fernando (ENS Snapshot), som jeg har i træning. Den er begyndt at vokse, så der går lidt tid, men vi har heller ikke så travlt i og med at det er vores egen hest, siger Jesper Olsen, som selv har to følhopper, de to halvsøstre Anemone Vang og Birthe Vang.
-Ingen af de to har vist det store som væddeløbere, men har jo til gengæld en spændende afstamning med samme mor som Tango Vang (1.11,0a-1,1 mill. kr) og tre andre heste med over 500.000 i præmiesum.
-Anemone Vang (Lindy Lane) har i år fået et hoppeføl, Isabella e. Orlando Vici og er insemineret med Look de Star, mens Birthe Vang har fået et hingstføl e. ENS Snapshot og er i fol v/Lindy Lane.