TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Come On Hugo tilbage på toppen

af | Nyheder

Bent Svendsen-trænede Come On Hugo overlegen i dagens montéløb på Fyn.

Store smil hos familien Svendsen efter Come On Hugos sejr. Foto: Gorm Johansen

Efter et mindre succesfuldt ophold i Frankrig er den tidligere Opdrætningsløbsvinder Come On Hugo tilbage på dansk grund – hjemme igen hos sin tidligere træner Bent Svendsen, og det passer tilsyneladende Dream Vacation-sønnen rigtig godt.

I sit comeback for 14 dage siden sluttede Come On Hugo på en hæderfuld fjerdeplads i Aalborg i tiden 1.11,4a/1640 meter og i dag gjaldt det så montéløbet på Fyens Væddeløbsbane, hvor Maria Svendsen fik fornøjelsen i sadlen.

Det blev til tidlig føring og da Come On Hugo ind i sidste sving fik frie tøjler, trak han fra til overlegen sejr i tiden 1.14,3a/1640 meter.

Dansk travsport har fået en ny montékonge!