Det lykkedes ikke for Come on Hugo med Flemming Jensen i sadlen at følge op på sejren i montédebuten, da de startede på Åby Travet lørdag eftermiddag.
Efter et løb udvendigt i andet spor rullede Come on Hugo med Flemming Jensen over i galop i begyndelsen af opløbet, hvor parret lå på en tredjeplads og blev diskvalificeret.
Løbet vandtes sikkert af 10-Ã¥rige Star Advisor Joli (Look de Star) med Emilia Leo, der tidligt tog spids. Vindertiden 1.12.2a/1640 m – præmie 125.000 kroner.
På de næste tre pladser var det dansk ved Shogun med Jessica Pilenberg i 1.12.4 – præmie 62.500 kr., Barack la Marc med Sofia Adolfsson, også i 1.12.4 – præmie 31.000 kr. og Tack Wee med Michelle Mønster i 1.12.6 – præmie 16.000 kr.
For vinderen Emilia Leo kom der dog malurt i bægeret, idet hun fik 2.000 kroner i bøde og en udelukkelse på tre dage for at have trængt Bonnies Celebrity kort efter start.