TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Come-back med mersmag

af | Nyheder

Tycoon Conway Hall med Steen Juul vendte tilbage i løbene søndag eftermiddag på Charlottenlund Travbane og vandt en meriterende sejr idet traditionsrige Johs. Og Aage Ulrichs Mindeløb.

Det var et come-back med mersmag som Tycoon Conway Hall leverede søndag eftermiddag på Charlottenlund Travbane.

Efter en skadespause og genoptræning var den 7-årige hingst helt fit for fight og sejrede ukørt i 1.13.5a/2000 foran rygkørte Nok’en Frækkert med Jørgen Sjunnesson i 1.13.7.

Løbet formede sig sådan at Tycoon kunne holde spids fra sit indvendige startspor efter 1.11.7/500 m  og siden var der aldrig tvivl om udfaldet.

Ned gennem opløbet sørgede Steen Juul blot for at holde sin toptraver i gang og med kræfter indenbords og en ørehætte, der ikke var trukket, passerede Tycoon Conway Hall målstregen som en sikker vinder.

Der var 20.000 kroner i førstepræmie til ejeren Morten Staal Jensen.