TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Coktail Jet-søn vandt Mallorcas Derby

af | Nyheder

Gran Premi Nacional, der er det største løb på Mallorca, blev søndag vundet af Coktail Jet-sønnen Hiper Coktail.

For 87. gang blev Gran Premi Nacional med en samlet præmiesum på 100.000 Euro kørt søndag eftermiddag på Son Pardo-banen uden for Palma de Mallorca.

Normalt køres dette traditionsrige løb i maj måned, men da var Spanien totalt lukket ned, hvorfor løbet blev flyttet til september,

16 3-åringer var til start og et blik ned over startlisten viser, at opdrætterne på Mallorca har set lyset og bruger primært hingste, der er opstaldet i Frankrig, Sverige eller Italien.

Således var ikke færre end 4 afkom efter svenske From Above, 2 efter ligeledes svenske Zola Boko og herudover var der afkom efter bl.a. Coktail Jet, Broadway Hall og Daguet Rapide.

Førstepræmien på 46.000 Euro blev hjemført af Hiper Coktail (Coktail Jet) med A. Frontera, der havde trukket spor 9, indvendigt i anden række.

Hiper Coktail sejrede sikkert i 1.15.7a/2100 m foran to From Above-afkom, Hoppla og Heli Pou Rafael, begge i 1.16.1.

Moderen til Hiper Coktail, italienskfødte Farfalla Barb har i øvrigt dansk blod i sig, idet hendes fader, Remington Crown har danske Ecco GT som moder!

Og mere dansk!’

Jens Ipsen, der i mange år var træner på Mallorca vandt Gran Premio Nacional tre gange – en anden dansker, Oluf Wagner vandt løbet en enkelt gang.