Close to Heaven, der var ejet af træner Jan Friis og Costa Stable, er blevet solgt til Sverige

Close To Heaven får ikke længere serveret havren hos Jan Friis i Skive.
-Den er solgt og er gået i træning hos Björn Goop, fortæller hestens nu forhenværende medejer og træner.
Close To Heaven var tre Ã¥r i træk i den danske Ã¥rgangstop – fra toÃ¥rs sæsonen til og med derbysæsonen.
-Vi havde meget glæde af ham, og jeg sagde nej til store tilbud i derbysæsonen. Det har jeg lært af, siger Jan Friis.
-Jeg har travsporten som forretning, og sådan vil jeg agere i fremtiden, oplyser Skive-træneren.
Close To Heaven stemplede ud fra Jan Friis stald med 406.739 kroner på præmiekontoen. Den var nummer seks i derbyet efter at have kvalificeret til på en andenplads i Derbyprøven.
Største enkeltstående præmie kom i Jydsk 3-Årings Grand Prix for hingste og vallakker, som runner up til Cut Egedal.
Close so Heaven, der er efter SJ’s Photo – Honey Flamingo, er opdrættet af Kurt S. Petersen, og er storebroder til den lovende 4-Ã¥ring, Exit to Heaven (Great Challenger) 1.14.1 – 104.514 kr., der ejes af Stald Macky og er i træning hos Jan Friis.
-Jeg håber at have en ny Close To Heaven i Florida Flamingo, som har startet en gang hvor den vandt.
-Det er min egen hest, og den har alt hvad jeg kan ønske mig og i modsætning til hvad jeg gjorde med Close To Heaven slår jeg til, hvis det rigtige bud lige pludselig viser sig, siger Jan Friis.