TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Cleangame gjorde atter rent bord

af | 5. sep 2020 | Nyheder

8-årige Cleangame med Jean Michel Bazire havde ingen problemer med at hjemføre sejren i Gruppe 1-løbet Prix d’Ete på Vincennes lørdag eftermiddag – og gjorde det endda i ny banerekord.

Det er svært at se, hvem der er bedre i dagens travsport på verdensplan end den 8-årige franske vallak, Cleangame (Ouragan de Celland)!

Lørdag eftermiddag vandt den Prix d’Ete på Vincennes helt efter behag i ny løbs- og banerekord 1.11.0/2700 m volte – en forbedring af Aubrion du Gers rekord på 1.11.2.

Der var 65.250 Euro i førstepræmie.

Vindertiden er også 0,2 sekunder bedre end løbsrekord i Prix d’Amerique!

Måske får Cleangame – trods han er vallak – muligheden for at starte i Prix d’Amerique 2021.

Det er der i hvert fald ret solide rygter om.

Nærmest Cleangame kom italienske Tony Gio med Eric Raffin, der sluttede stærkt af og noteredes for 1.11.4, mens Drole de Jet med Pierre Vercruysse blev nummer tre i 1.11.5.

Valokaja Hindø med Nicolas Bazire lÃ¥ fra start i andet par udvendigt, men nede i det store sving – efter cirka 1700 meters kørsel – galoperede den pludselig og var dermed ude af løbet.

I rammeprogrammet blev det til ny sejr til belgiskejede Lover Boy (Conway Hall), der har danske Merlot DK som moder.

Det var fjerde sejr i træk til Lover Boy, der trænes af Philippe Allaire, og den blev hjemført i 1.12.5/2850 m.