Classichap er i gang på Stutteri Spring Tårs
Chapter Seven-sønnen, Classichap, der er ny i dansk traveravl, har fået de første hopper i fol, melder Bjarne Sørensen fra Stutteri Spring Tårs.

De første to hopper der er insemineret ved Classichap, er netop konstateret drægtige i første forsøg, fortæller Bjarne Sørensen
Det er Tinita Tårs og Sizzling, der er scannet drægtige.
Mens Tinita Tårs (Trophy Catch) 1.14.5 – 266.700 kroner endnu ikke har haft startende afkom – hendes første er Kesse Tårs (Donato Hanover) – er Sizzling kendt som moder til Som of Sizzling (Muscle Mass) 1.13.5 – 291.000 kroner, Fortnite (Trixton) 1.14.1 – 235.899 kroner samt Shiny Night (Univers de Pan), der debuterede med sejr i fredags i Norge.
Føllet som Sizzling får i 2023 er allerede solgt, oplyser Bjarne Sørensen.
-Der har været fin interesse for Classichap og lige nu har han Belladore (Trophy Catch) på besøg -. Hun har rekord 1.12.4 og har tjent 286.180 kroner og er i øvrigt ”lavet” her på stutteriet, siger Bjarne Sørensen.
En anden hoppe, der skal tilføres Classichap er stutteriets egen Nelson Lina (Cantab Hall), der netop har født hoppeføl efter Donato Hanover.
Nelson Lina, der er ustartet, har samme moder som Nelson Nora (Muscles Yankee) 1.11.6 – 2.052.415 kroner – og det kommende føl vil være avlet på næsten samme måde som bl.a. Hambletonianvinderen Atlanta (Chapter Seven på Cantab Hall-datter)