19 apr2016
Classic Grand Cru prøver igen
På fredag skal Classic Grand Cru starte på Karlshorst-banen i Berlin i et løb med 400 Euro i førstepræmie (3.000 kr)
Efter en løbspause på en god måned starter Classic Grand Cru med Thorsten Tietz fredag aften på Karlshorst-banen i Berlin i et løb over 2000 meter auto, doteret med 825 Euro med 400 Euro til vinderen.
Med en samlet startpræmiesum på 904.048 Euro har Classic Grand Cru tjent næsten tre gange så meget som hans seks konkurrenter hidtil har vundet tilsammen!
I feltet findes bl.a. den tidligere Flemming Jensen-trænede Wink Spot med Benjamin Hagen, der vandt sin seneste start, og Wink Spot bliver også hårdeste udfordrer til Classic Grand Cru.