TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Classic Grand Cru forlader Steen Juul

af | 18. feb 2016 | Nyheder

Efter at have været i træning hos Steen Juul siden maj måned 2004, forlader den tyske toptraver Steen Juuls stald på søndag og går i træning hos Thorsten Thietz i Berlin.

Det danske travpublikum får ikke lov til at sige farvel til hædershesten Classic Grand Cru,  der på søndag gør sin sidste start fra Team Steen Juul på Bahrenfeld-banen i Hamburg.

Ejeren Jürgen Hanke har besluttet, at Classic Grand Cru fremover skal trænes af Berlins champion Thorsten Tietz.

Classic Grand Cru på æresrunde med Steen Juul Foto Ole HIndby

Classic Grand Cru på æresrunde med Steen Juul Foto Ole HIndby

-Der er mange flere løbsmuligheder til Classic Grand Cru i Tyskland, og derfor har jeg taget beslutningen, siger Jürgen Hanke.

– Det er noget jeg har vurderet gennem et stykke tid, og da jeg mener, at hesten fortsat har noget at gøre i løbene, så må vi finde de rette opgaver til ham, og dem synes jeg er lettest at finde her i Tyskland, hvor jeg jo bor.

-Udover at starte skal Classic Grand Cru også bruges i avlen, som han har været det i de senere år, og han er i år prissat meget fordelagtigt synes jeg til 200 Euro + 800 Euro, siger Jürgen Hanke. Måske nogle danske hoppejere kan være interesseret i at bruge ham.

Classic Grand Cru –  den sorte perle – hesten, der aldrig har taget et eneste galoptrin i sine 154 starter, hvoraf den har vundet de 41 og tjent 6,7 millioner kroner samt sat eliterekorden 1.09,6 kom til Steen Juuls stald i maj mÃ¥ned 2004 – ét år gammel.

Jens de Rosche har passet Classic Grand Cru i næsten 11 år og har også haft lejlighed til at køre den i løb

Jens de Rosche har passet Classic Grand Cru i næsten 11 år og har også haft lejlighed til at køre den i løb

-Og lige siden har det været Jens de Rosche, der på fantastisk vis har taget hånd om Classic Grand Cru i det daglige. Jeg er ham stor tak skyldig for alle de timer han har lagt i arbejdet med hesten, siger Jürgen Hanke.

Classic Grand Cru, der med 1.09.6 er Tysklands hurtigste traver gennem tiderne, udviklede sig gennem årene.

Han havde det som den gode vin, der bliver bedre år for år.

Den første millionindtjening på en sæson kom da han var 7 år.

Det år vandt Classic Grand Cru bl.a. Klosterskogens Eliteløb, som jo nærmest blev hans løb, idet han vandt løbet fire år i træk!

Som 7-Ã¥rig blev det ogsÃ¥ til sejr i Harald Lunds Mindeløb, Rex the Great løb – han var nummer tre i Copenhagen Cup og placeret i Forus Open.

Ã…ret efter blev det bl.a. til en tredjeplads i Oslo Grand Prix – en placering som Classic Grand Cru Ã¥ret efter – som 9-Ã¥rig  – opnÃ¥ede i Solvallas Elitlopp!

Ja, som 9-årig havde Classic Grand Cru sin allerbedste sæson med en indtjening på 1.6 millioner kroner og udover tredjepladsen i Elitloppet skal sejren i Bjerke Cup og andenpladsen i Copenhagen Cup, også fremhæves.

Ind imellem var sygdom ved at tage livet af den skønne sorte hingst, men hver gang rejste Classic Grand Cru sig og kom tilbage.

Han startede senest på Lunden med Jens de Rosche i sulkyen, den 16, januar, hvor det blev til en femteplads i 1.15.4a/2000 m.

Classic Grand Cru har også virket i avlen, men endnu uden den helt store succes.

Med hans afstamning, Supergill – Starlets Victory (Valley Victory) –  moderen kommer ud af en meget stærk amerikansk stamme –  burde Classic Grand Cru have muligheder for at slÃ¥ igennem i avlen.

Jürgen Hanke og Steen Juul har fejret mange triumfer sammen,

Jürgen Hanke og Steen Juul har fejret mange triumfer sammen,

Jürgen Hanke har i mere end 20 år haft heste i træning hos Steen Juul, og har fortsat en enkelt unghest hos Danmarks førende travtræner.

-Og til sommer får Steen Juul en helsøster til Tycoon Conway Hall, der hedder Dconwaysithall i træning, slutter Jürgen Hanke, der også har heste i træning hos fire provinstrænere.