TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Christina Lindhardt stopper

af | Nyheder

En af dansk travsports allerbedste montéryttere gennem tiden, Christina Lindhardt, meddeler, at hun stopper med at ride løb.

-Det er overvejet MEGET længe, men jeg har lovet mig selv at stoppe imens jeg stadig kan huske alle de gode tider, så nu er tiden inde, skriver Christina Lindhardt bl.a. på sin Facebook-side.

Having Said That og Christian Lindhardt på æresrunde efter sejren på Solvalla. Foto: Lasse Jespsersen

34-årige Christina Lindhardt, som er gift med NFT-træner Christian Lindhardt, har vundet stort set alt hvad der er værd at vinde som montérytter i Danmark, heriblandt DM for Montéryttere to gange og DM i Monté fire gange.

Hendes største sejr kom dog i Montéeliten på Solvalla i Elitloppsweekenden i 2013, hvor Christina Lindhardt var først over stregen med Having Said That i tiden 1.11,2a/1609 meter, hvilket stadig er den hurtigste tid opnået af en dansk montéhest.