TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Christian Lindhardt er i gang igen

af | Nyheder

Christian Lindhardt har ikke fået tilgang til stalden efter han vendte “hjem” til Skive, men stalden holder fin form.

-Jeg klager ikke og synes egentlig at de heste, vi har startet har gået godt – bl.a. var Dazzle Nock anden fra dødens i Skive og Beatriz vandt i Aalborg, siger Christian Lindhardt.

Foto: Danny Stenbæk

-Det er imidlertid svært at lave reklame når man ikke har så mange heste, så det bider sig selv lidt i halen, men jeg håber da, at det bliver bedre i løbet af de kommende måneder.

I skrivende stund står der 10 heste på træningslisten, heriblandt fire 1-åringer.

-De træner allesammen fint og som det ser ud lige nu, virker to af dem til at blive klar som 2-års, siger Christian Lindhardt, som dog ikke ønsker at sætte navn på de to heste.

Ændring af koncept
En af staldens fire 1-åringer, Flint Stone (Wishing Stone), skulle oprindeligt være et anpartsprojekt, men salget af anparter er ikke gået helt som forventet.

-Hesten bliver solgt ud i nogle procenter i stedet for, men det er endnu ikke helt på plads, siger Christian Lindhardt.

Søndag har stalden to heste til start på Lunden – Beatriz og Global Strategy (der begge køres af Bent Svendsen) – og Nytårsaftensdag i Aalborg sidder Christian Lindhardt selv op bag Enjoy The Cocktail (Coktail Jet), der har haft en pæn sæson med to sejre og 93.000 kroner i indkørte præmier.

-Han vandt jo Kriterium Consolation, men mangler lige at kunne tage skridtet op til hovedløbene. Jeg synes dog ikke, at Enjoy The Coktail virker så langt væk og han forbedrer sig fra start til start, siger Christian Lindhardt.