TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Christian Hundebøll stopper i Aarhus

af | 25. apr 2023 | Nyheder

Christian Hundebøll stopper som direktør på Jydsk Væddeløbsbane i Aarhus har travservice erfaret.

Siden den 1. marts 2022 har 62-årige Christian Hundebøll været ansat som direktør på Jydsk Væddeløbsbane, men er mandag blevet opsagt til fratrædelse den 31. juli.

-Det kan jeg bekræfte, siger Jydsk Væddeløbsbanes formand, Hans Halvorsen til Travservice.dk.

-Jeg ønsker dog ikke at komme nærmere ind på sagen, men der vil blive orienteret om beslutningen i en pressemeddelelse, siger Hans Halvorsen.

Overfor Travservice.dk bekræfter Christian Hundebøll opsigelsen, men vil endnu ikke kommentere den.

-Der kommer en pressemeddelelse i dag eller i morgen, og det må være det rigtige, at det er bestyrelsen, der kommer med meldingen om min opsigelse, siger Christian Hundebøll.