TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Chocolatiers søster til Danmark!

af | Nyheder

Jesper Hansen, Stutteri Wynn har investeret i endnu en følhoppe, amerikanskfødte U Take The Cake (Crazed), der har samme mor som tophingsten Chocolatier – far til bl.a. Extreme.

Foruden Chocolatier tæller søskendeflokken også Sugar Trader (1.10,7a-$ 730.000), No Frosting (1.11,5a-1,2 mill. SEK), Sugarmakesmecrazy (1.10,6a-1,3 mill. SEK) og ikke mindst Gale Dream, der er mor til avlshingstene Father Patrick og Pastor Stephen – så det er virkelig en følhoppe med papirerne i orden, der forventes at ankomme til Sverige fra USA i løbet af næste par uger.

-Det virker selvfølgelig lidt ulogisk at købe en hoppe i fol ved en hingst, som står på vores breddegrader. Walner eller Gimpanzee havde nok givet mere mening, men dels så tror jeg jo stenhårdt på Calgary Games og dels er moderlinjen så interessant, at jeg vurderede dette som et tilpas spændende projekt for vores stutterivirksomhed, siger Jesper Hansen.

U Take The Cake har i USA fået to afkom – det ældste fra 2019, U Bake the Cake (Cantab Hall) 1.13.7 – bliver svenskregistreret, men kommer til at stå på Stutteri Wynn i Lindknud, der nu har i alt 11 følhopper.