TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Chief Orlando imponerede i 1.09.8!

af | Nyheder

Norskfødte, men finskejede og trænede Chief Orlando med Rikard N. Skoglund travede sig med stor sikkerhed ind i feltet til Elitloppet, da den onsdag aften vandt The Onions Lopp på Solvalla i 1.09.8.

Det var ikke blot det, at Chief Orlando vandt – det var måden den vandt på!

Fra start var den ude i en hård duel om føringen med indvendige Evaluate med Stefan Melander – og der blev kørt stærkt.

De første 500 meter efter 1.06.9 – og så fik Chief Orlando føringen.

Kilometeren efter 1.10.1.

Rundt i opløbssvinget kom en anden norsk, Cokstile med Christoffer Eriksson i angreb ude i tredje spor, men den fik midt i svinget problemer med travet.

Det kostede ikke blot terræn for den, men også for den bagvedliggende Ferrari BR med Torbjörn Jansson.

Selv om både Cokstile og Ferrari BR sluttede godt af, så var de ude af stand til at true Chief Orlando, der sejrede i 1.09.8a/1640 m – en tangering af årets hidtil hurtigste notering i Sverige.

Cokstile besatte andenpladsen, 1.5 længde efter i 1.09.9, mens Ferrari BR blev nummer tre i 1.10.2.

Norske heste på de tre første pladser!

Vinderen er efter Orlando Vici – Muito Benito v.- Felix Santana.

I 4. led i moderlinjen på Chief Orlando finder vi den danske hoppe, Bolette Siem (Chalmers Boy)

Der var ikke de store overraskelser i V86-spillet. Gevinsten for 8 rigtige blev på 10.575 kroner, 7 rigtige gav 110 kroner og 6 rigtige 15 kroner.