TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Chapter Seven-sønner dominerede på The Red Mile

af | Nyheder

Fredagens tre afdelinger i det traditionsrige 2-årsløb, The International Stallion Stake for hingste havde to Chapter Seven-sønner og en Muscle Hill-søn som vinder.

Espresso med Andy Miller. Foto Amanda Stephens

For anden uge i træk på The Red Mile kunne den delvist danskejede Espresso (Chapter Seven) vinde et Stake-løb.

Espresso, der i sin ejerkreds har Lars Berg, trænes af Julie Miller og køres af Andy Miller og vandt i en tæt opløbskamp i 1.10.8 foran Crown (Chapter Seven) med Brian Sears og Kirkegaard K (Chapter Seven) med Åke Svanstedt!

Der var 43.800 dollars i førstepræmie og dermed har vallakken Espresso nu tjent 206.300 dollars i 9 starter, hvor den har vundet de fem.

Den kostede 45.000 dollars som åring, så regnskabet på den ser ganske pænt ud.

Dagens hurtigste 2-års vinder var en anden Chapter Seven-søn, Volume Eight med Andy McCarthy fra Noel Daleys stald.

Den vandt i 1.09.7 efter en afslutning i 1.06.5.

Volume Eight, der var løbets mindst spillede hest, gav odds 38,97.

Den startede for femte gang og kom til start med 4 starter og 2 sejre – sidste fredag var den nummer seks til Gates Hanover i 1.10.7 – Gates Hanover vandt i 1.10.0.

Gates Hanover (Walner) med Åke Svanstedt var også med i dette løb, og var favorit, men efter færing gik den helt i stå i opløbet, og sluttede på en femteplads.

Bag Volume Eight blev Winner’s Bet (Chapter Seven) nummer to I 1.10.0, mens French Wine 8 Bar Hopping blev nummer tre I 1.10.1.

Den tredje afdeling havde Thomas Cancellieres Excalibur Bi (Muscle Hill) med Andy McCarthy som vinder i 1.10.2 foran Purple Lord (Tactical Landing) med David Miller i 1.10.3 og Point of Perfect (Walner) med Todd McCarthy i 1.10.5.

Lørdag eftermiddag er det de 2-årige hopper, konkurrerer i tre afdelinger af The International Stallion Stake, hver doteret med 105.900 dollars.