TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Chap AP mangler fortsat årets første sejr

af | 11. apr 2023 | Nyheder

Det lå i kortene at Jan Thrues Chap AP med Rene Kjær nærmest skulle gå alene over banen i 4. løb på Falster.

Zagor Roc med Nicolaj Haagensen afviser Chap AP med Rene Kjær. Foto Danny Stenbæk

Chap AP og Rene Kjær var dagens største favorit på Falster – spillet til 13:10.

Men løbets mindst spillede hest, Zagor Roc med Nicolaj Haagensen – spillet til 1.122:10 – nægtede Chap AP sejren.

Zagor Roc sad undervejs udvendigt på den førende Hazard In med Christian Nissen med Chap AP i ryg.

Alligevel kunne italienske Zagor Roc (Filipp Roc) i sin blot andet start for Haagensen-familien holde storfavoritten bag sig og vinde i 1.14.5a/1640 m.

Arvid Olsen fyldte 72 år i dag, og vandt med Elsa Park. Foto Danny Stenbæk

Arvid Olsen fik sin fødselsdagssejr med Elsa Park (Broad Bahn), og for at gøre dagen fuldendt så blev Early Hydrup med Nicolaj Olsen nummer to.

Både Elsa Park og Early Hydrup ejes og trænes af Arvid Olsens datter, Linette.

Dagens mand blev Henrik Thomsen, der vandt med såvel Havana Sotto (Bird Parker) som med Helst BP Hegn (Great Challenger).