TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Champions på Vincennes

af | Nyheder

I søndagens Prix de Paris kommer såvel Prix d’Amerique-vinderen Hooker Berry som Prix de France-vinderen Ampia Mede SM til start.

På søndag køres det sidste af de tre internationale storløb for ældre heste på Vincennes, Prix de Paris – eller som franskmændene betegner løbet, Prix de Paris Marathon race.

Distancen i Prix de Paris er nemlig ekstra lang og krævende – 4150 meter volte, og med såvel Prix d’Amerique-vinderen Hooker Berry med Jean Michel Bazire og Prix de France-.vinderen Ampia Mede Sm med Franck Nivard til start, så er der lagt op til en forrygende dyst – ja, en flot finale på Vintermeetingets internationale storløb.

Præmiesummen er som i Prix de France 400.000 Euro og der kommer maxialt 17 heste til start.

Det er nemlig det antal, der onsdag eftermiddag fortsat står i løbet.

I fjor var Ampia Mede Sm nummer fire i løbet, men i år er ingen af de heste, der var foran hende i fjor med.

Vi bemærker, at Jean Michel Bazire atter er tilbage bag Hooker Berry, mens sønnen Nicolas skal køre Zarenne Fas.

Blandt de heste, der allerede er skrevet til start med kusk, noterer vi Daniel Redén-trænede Honey Mearas med Björn Goop.

Der er endelig startliste torsdag middag.

Fransk travsport har som altid markedsføringen klar – se bare denne video – klik her