TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Chablis sikker i omløbet

af | Nyheder

Steen Juul-trænede Chablis med Nicole Marsing let vinder af DM i Monté Consolation.

Efter Kamilla Plambechs uheld med Eistee Bakkely i 2. løb, var der blot tre heste tilbage i DM i Monté Consolation, der blev afviklet som omløb som søndagens 13. og sidste løb på Lunden – og ganske som ventet blev det atter en duel mellem Chablis og Come On Hugo.

Sidstnævnte var hurtigst fra start og fik et stort forspring til Chablis, mens Armani Hyrdehøj tidligt i løbet havde problemer med at hænge på de to favoritter.

Maria Svendsen holdt et jævnt 15-tempo hele vejen og havde midt i sidste sving stadig et par længder ned til Chablis, men ned gennem opløbet fik Nicole Marsing sin hest op i de store omdrejninger og så sejlede Love You-sønnen forbi til meget sikker sejr foran Come On Hugo.

Chablis tog dermed sin sejr nummer 25 i 89 starter.