TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Cerosso ude af Bornholmsmesterskabet

af | Nyheder

Efter to galopindslag blev Cerosso med Mads Petersen diskvalificeret.

Det lykkedes ikke for den bornholmske sejrshest, Cerosso med Mads Petersen at kvalificere sig til finalen i Bornholmsmesterskabet.

Efter 1200 meters kørsel blev det til en lille galop og næsten på samme sted galoperede Cerosso igen efter yderligere 600 meters kørsel og så var den diskvalificeret.

Den forsvarende Bornholmsmester, Apollo Damgård med Niels Kristian Hansen viste storform og vandt sin kvalifikation suverænt i 1.17.7a/2440 m fora Capture med Jonas Mikkelsen og Carlos Milo med Søren K. Jensen, begge i 1.18.1.

Derimod måtte Hazard Sund med Martin Sjøholm Jensen kæmpe mere for sejren i dagens andet kvalifikationsløb, som den vandt med en halv længde til Asger Molar med Laura Pedersen, begge i 1.19.1a/2440 m. Lidt tilbage tog Streetwise med Jonas Mikkelsen tredjepladsen kort foran længe førende Stand and Deliver med Stefan Lind-Holm, begge i 1.19.3.

Foto Torben Ager