Stald Staldbajers Cerosso med Mads Pedersen i sulkyen var overlegen i Bornholms Travselskabs Fødseldagsløb, som den vandt i ny banerekordtid.

Efter at have siddet udvendigt på den førende Capture med Frank Mikkelsen satte Mads Pedersen bag Cerosso skruen i vandet med 900 meter tilbage og forsvandt fra feltet.
Ingen var i stand til at følge Bornholms stærkeste traver, der holdt sig let foran til målstregen var passeret.
Staldkammeraten Marvellous Toma med Stefan Lind-Holm forsøgte angreb fra bagfeltet med en omgang tilbage og kom da også tættere på Cerosso, men nogen trussel var den aldrig.
Cerosso (Quite Easy) sejrede i 1.18,8a/3000 meter – ny banerekord!
Den gamle rekord var nøjagtig et år gammel og sat af Apollo Damgård, der vandt Fødseldagsløbet i fjor i 1.19,7a/3000 m.
Også Marvellous Toma på andenpladsen var under den gamle rekord med 1.19.0.
