TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

CC-dagen: To nye danske rekorder

af | Nyheder

På Copenhagen Cup-dagen blev der vist fin sport og det var lige før at 1.10-grænsen blev brudt i Charlottenlund Open.

Siden den 10. maj 2015 har den absolutte banerekord på Charlottenlund Travbane været på 1.10.0.

For seks år tilbage sejrede den 5-årige italienskfødte Robert Bi kørt af Robin Bakker i Copenhagen Cup i i hård kamp med amerikanske Maven.

Robert Bi sejrede i 1.10.0a/2011 meter  – og den notering er fortsat dansk rekord, samt banerekord på Charlottenlund Travbane på normaldistance.

Digne et Droit vinder i hård kamp med Cokstile Charlottenlund Open i 1.10.0a/1600 m. Foto Burt Seeger

Søndag blev den absolutte banerekord tangeret i Charlottenlund Open, da franske Digne et Droit (The Best Madrik) med Gabriele Gelormini sejrede i hård kamp med norske Cokstile i 1.10.0a/1600 m.

Det er ny dansk rekord samt banerekord på sprinterdistancen for udenlandske fødte ældre hingste/vallakker og desuden er det ny rekord for løbet.

I 4-års Eliten var italienske Bengurion Jet (Maharajah) med Alessandro Gocciadoro en overlegen vinder i 1.11.4a/2000 m og forbedrede dermed tyske Portlands rekord på 1.12.2 for 4-årige udenlandske hingste/vallakker på normaldistance.

Bengurion Jet med Alessandro Gocciadoro satte ny dansk rekord for 4-årige hingste. Foto Burt Seeger

Vindertiden i Copenhagen Cup på 1.10.9a/2011 af Cyber Lane var den tredjehurtigste i løbets historie.

Robert Bi med 1.10.0 og Libeccio Grif med 1.10.7 har været hurtigere.