• alti pant
  • Opdrætterforeningen
  • Horse Trainer Walks
  • From Above US 2022
  • internetauktion
  • Derby25
  • Michaelturn 600x110px
  • Wishingstone 600x110px
  • Enssnapshot 600x110px

Derbyauktionen: Vi præsenterer 37 Hope

Derbyauktionen 2020

37 Hope

Sortbrun hoppe født den 26. marts 2019

v. Quite Easy (us) – Parks Winner v. Credit Winner (us)

Opdrætter: Pia Pallesgård og Maria P. Andersen

Anmeldere: Maria P. Andersen – + 45 53 31 09 85 og Nicolaj Andersen + 45 60 47 40 68

¾ søster til Hoppe Derbyvinderen Dream Girl

Hope

Navnet er passende valgt!

Hope = håb – og med den afstamning kan der kun være store forhåbninger til denne hoppe, der er ¾ søster til sidste års vinder af Dansk Hoppe Derby, Dream Girl og halvsøster til Cassiopeia, der vandt Derby Consolation 2018!

Dream Girl har From Above US (Donato Hanover) som fader – Hope har Quite Easy Andover Hall) som fader.

Denne duo har samme moder i Marita’s Victory – og så er Andover Hall i øvrigt farfar til From Above US.

Dream Girl vandt som nævnt Dansk Hoppe Derby 2019 – hun var desuden nummer to i Grand Circle 4 års Hoppe Championat som i Aalborgs Hoppechampionat.

Dream Girl er siden solgt til Finland, hvor hun har forbedret sin rekord til 1.11.8a.

Dream Girl har forbedret sin indtjening efter katalogets trykning til 93.231 Euro og har nu startet 28 gange og har vundet 7 sejre.

Også Cassiopeia 1.11.4a  har forbedret sin indtjening, idet hun nu har tjent 365.426 kroner.

Også 3-årige Final Countdown (Ens Snapshot), er der gang i.

Den har nu startet 3 gange, og efter sejr har den tjent 16.100 kroner.

Hope

Moderlinjen på Hope kan spores tilbage til 1888 – her i Danmark starter den ved Duella i 1919, og frem til vor tid er der kommet mange fine travere fra denne linje.

Man kan let fortabe sig i historien, men her holder vi os til at nævne heste som Satopay, Wimbo, Embo og endnu en Hoppe Derbyvinder, Oliva Air.

Parks Winner, der er moder til Hope, var selv en fin væddeløber, der satte rekord 1.14.4 og tjente 158.572 kroner.

Hun har Credit Winner som fader, og Credit Winner er kendt som  en fremragende morfar til bl.a. Resolve, Bar Hopping, Cruzado dela Noche, Call me Keeper og Ready for Moni, der nyligt var nummer to i The Hambletonian Stake.

Parks Winner kommer ud af en søskendeflok, der også omfatter High Speed Park  og Iron Park.

Quite Easy var den første Andover Hall-søn, der kom til Sverige som avlshingst.

Gennem årene er Quite Easy blevet fader til en række topheste i Skandinavien.

Herhjemme kender vi ham bl.a. som fader til især Slide so Easy, men også til Cheri de Vie, Damien Shadow m.fl.

I Norge har Quite Easy haft to derbyvindere, Gretzky BR og Cokstile – sidstnævnte har nu tjent over 7 mio. NOK og sat rekord 1.09.4, og i Sverige er Quite Easy fader til 12 millionærer – bl.a. hoppen Movin On 1,09.9 – 7.1 mio SEK.

I Finland står hoppen, Venice ud med rekord 1.10.8, vinder af 48 sejre i 84 starter og en indtjening på 829.490 Euro!

I Tyskland har Quite Easy årets favorit til Deutsches Traber Derby i Keytothehill, der har vundet sine to seneste starter i 1.12.4a og 1.12.6a – begge over 1900 m i Berlin.

Bemærk: Der opkræves ikke moms på budsum – kun på salær.

Link til katalogside på Derbyauktionens hjemmeside – klik her

OBS: Alle præsentationer af åringer til Derbyauktionen kan findes på linket Derbyauktion 2020 øverst på dette site – efterhånden, som de er blevet offentliggjort her på travservice.dk

Derbyauktionen: Vi præsenterer 49 Haley DC

Derbyauktionen 2020

49 Haley D C

Rød hoppe født den 13. maj 2019

v. Noras Bean (se) – Highlight F H- v. Giant Chill

Opdrætter og anmelder: Dennis S. Hansen – +45 22 86 55 95

Tre millionærer i nærmeste familie

Haley DC

Når man ser på den afstamning som Haley DC har, så er noget af det første der falder én i øjnene er, at der er tre millionærer i den nærmeste familie!

Hendes fader, Noras Bean var i mange år en toptraver i træning hos Ulf Stenströmer.

Noras Bean vandt storløb rundt om i Europa og satte undervejs verdensrekord.

Han tjente i alt 12 millioner SEK – og alene det viser at der her er tale en hårdfør traver.

Andre millionærer i den tætte familie, finder vi hos mormor Tibia.

Det er Beijing Boy (Super Arnie), der bl.a. vandt Sprintermästaren i Halmstad og nåede at tjene 2.9 millioner SEK samt Royal Winner (Royal Troubador), der tjente 1.67 mio. SEK.

Mormor Tibias to bedste afkom havde begge Super Bowl-blod sig  gennem hhv. Super Arnie og Royal Troubador!

Noras Bean har også Super Bowl-blodet i sig, idet hans fader er Super Arnie.

Haley DC er altså avlet ved at krydse blodlinjer, der tidligere har vist sig at give gode resultater!

Haley DC

Hendes moder, Highlight F H nåede aldrig at starte, på grund af en skade, men hun var klar da uheldet skete, idet hun var godkendt i 1.22.2/2000 m i 2002.

Nu blev det i stedet avlen for Highlight FH og hendes første afkom, Nevada FH (Sj’s Photo) har været en sand slider, der gang på gang har rejst sig og kommet tilbage i løbene efter skader.

Nevada FH nåede at vinde 24 sejre i 128 starter og tjente 607.476 kroner.

 Også hans helbroder Opus One FH var en hest udover det sædvanlige – han havde det meste af sin karriere i Norge, hvor det blev til 13 sejre i 81 starter og 462.000 SEK i præmier.

Endnu mere tjente trekvartbroderen, Prelude FH (Ens Snapshot) med 525.825 Nok og 13 sejre i blot 62 starter.

Highlight FH har foreløbig – blandt sine 11 afkom – lavet to halvmillionærer.

Haley DC

Faderen til Haley DC, Noras Bean har endnu kun få startende afkom, men ét af dem kender vi særdeles godt herhjemme, nemlig Steffen Christiansens Fetlock Joint, der i fjor var nummer tre i Dansk Opdrætningsløb.

Fetlock Joint har nyligt forbedret sin rekord til 1.13.0a/1640 m og har nu tjent 114.639 DKK.

Link til video af Haley DC  klik her

Video og fotos af Marie Søndergaard og Trine Urth.

Link til katalogside på Derbyauktionens hjemmeside – klik her

OBS: Alle præsentationer af åringer til Derbyauktionen kan findes på linket Derbyauktion 2020 øverst på dette site – efterhånden, som de er blevet offentliggjort her på travservice.dk

Derbyauktionen: Vi præsenterer 17 Hannah Simoni

Derbyauktionen 2020

17 Hannah Simoni

Brun hoppe født den 4. april 2019

v. Timoko (FR) – Anna Simoni v. Going Kronos (IT)

Opdrætter: Peter Simoni – Anm: Katarzyna Christensen. + 48 502 54 36 76

Moderen er verdensrekordholder!

Hannah Simoni

Der findes ikke mange hopper i traveravlen i Danmark, der er indehaver af en gældende verdensrekord!

Men det er Anna Simoni, der som 4-åring i Berlin vandt i 1.13.8/2000 m volte.

Ikke blot verdensrekord, men selvsagt også dansk rekord.

I en kort væddeløbskarriere sejrede Anna Simoni 8 gange, hvorefter hun gik i avlen.

Hannah Simoni er hendes første afkom!

Moderlinjen er tysk og indeholder mange fine heste – se bare Indira Pit, der er oldemoder til Anna Simoni.

Indira Pit er født i 1981 og vandt 10 sejre i 13 starter og var så god, at hun ikke gik i Hoppe Derby, men derimod ud i det tyske derby, hvor hun blev nummer to!

Selv om Indira Pit blot startede 13 gange, så vandt hun 220.091 Euro – det er 1.6 millioner danske kroner!

Hannah Simoni

Moderen til Anna Simoni, Taxe de Baune var en fin væddeløber, der var i træning hos Steen Juul, hvor hun vandt de fire første starter.

Taxe de Baune, der har legendariske franske Tenor de Baune som fader, nåede at tjene 266.654 kroner inden hun blev sendt i avlen, hvor hun blot nåede at få tre afkom – heriblandt Anna Simoni.

Anna Simoni har svensk/italienske Going Kronos som fader.

Endnu er afkom, der har Going Kronos som morfader ikke så gamle, men i Italien findes bl.a. den nu 4-årige Audrey Effe med en anden fransk hingst, Up and Quick som fader.

 Audrey Effe er årgangens mest vindende hoppe – hun vandt bl.a. Oaks del Trotto i fjor og har indløbet lige under 300.000 Euro og sat rekord 1.12.3.

Timoko, der er fader til Hannah Simoni, er fransk travsports mest vindende hest gennem tiderne.

Timoko var en utrolig hårdfør traver, der to gange vandt Elitloppet – 2014 og 2017 (sidste gang som 10-åring!).

I avlen har Timoko også klaret sig flot.

Hans mest vindende afkom er foreløbig Dreamoko 1.09.4 – 6.2 mio. SEK.

Herhjemme kender vi Timoko som fader til stjernen i Marc Bæk Nielsens stald, Dortmund.

Dortmund var nummer tre i Dansk Derby og vandt siden Grand Circle 4 års Championat og har nu tjent lige over 600.000 DKK.

Også Belle Ami Butcher er et dansk Timoko-afkom, der har gjort det pænt og som har tjent 175.000 DKK.

Vi kender også gode svenske Timoko-afkom som Raket Brodde 1.11.6 – 390.000 DKk og Muscle Lane 1.11.6 – 455.000 DKK.

Hannah Simoni er røntgenundersøgt uden anmærkninger.

Se præsentationsvideo af Hannah Simoni

Link til katalogside på Derbyauktionens hjemmeside – klik her

Fotos af Hannah Simoni af Steffi Christoph

OBS: Alle præsentationer af åringer til Derbyauktionen kan findes på linket Derbyauktion 2020 øverst på dette site – efterhånden, som de er blevet offentliggjort her på travservice.dk

Derbyauktionen: Vi præsenterer 23 Hornbeam

Derbyauktionen 2020

23 Hornbeam

Brun hingst født den 22. maj 2019

v. Magic Tonight (us) – Swinging Single (se) v. Going Kronos

Opdrætter og anmelder Bo Jondahl – +45 22 14 47 43

Hornbeam
Eneste danske afkom efter Elitloppvinderen Magic Tonight

Her er muligheden for at købe det foreløbig eneste danskfødte afkom efter Elitloppvinderen Magic Tonight (Andover Hall) og ud af en hoppelinje, der har produceret flere svenske storløbsvindere inden for de senere år.

Magic Tonights første årgang er blot på fire føl og er født i 2017 – altså tre år i år.

En døde som åring og af de tre andre har de to startet og de har begge vundet løb!

Den følgende årgang er også blot på fire – og heraf er hoppen Magic Luck købt på auktion i fjor af Merete Bagge for 120.000 SEK.

Andover Hall-sønner har gjort det godt i avlen – se bare på Quite Easy, Donato Hanover, Adrian Chip m.fl.

Men også på moderlinjen er fine ting.

Swinging Singles to første afkom har begge startet og løbet hhv. 1.15.0 og 1.14.3.

Chiffchaff (From Above) har efter kataloget er trykt, tjent yderligere 50.000 kroner og har nu foreløbig tjent 328.000 SEK, mens Knight Single (Scarlet Knight) har lagt 500 kroner på sin indtjening til 53.800 SEK.

Swinging Single er datter af tophoppen Patricia du Ling ( Super Arnie), der bl.a. vandt det svenske Hoppe Derby, Derbystoet, satte rekord 1.12.9 og tjente 1.8 mio. SEK.

Hornbeam

En anden af Patricia du Lings døtre, Patina (Viking Kronos – og dermed ¾ søster til Swinging Single) er moder til Ultra Bright (Zola Boko) 1.10.0 – 4.5 mio. SEK – vinder af bl.a. Stochampionatet!

I det hele taget indeholder moderlinje mange fine heste – vi kan nævne Camilla Highness 1.10.4 – 10.5 mio. SEK, – vinder af utallige storløb rundt om i Norden, men også bl.a. det italienske Campionato Europeo, svenske Fascination 1.12.5 – 5.9 mio. SEK – vinder af Svenskt Trav Oaks, Breeders Crown for 3-årige hoppe og det svenske Hoppe Derby, Derbystoet, samt Disco Volante 1.09.9 – 4.3 mio. SEK – vinder af bl.a. Paralympiatravet 2020.

Se præsentationsvideo af Hornbeam – klik her

Hornbeam . for
Hornbeam – bag

Hornbeam er røntgenundersøgt uden anmærkninger.

Link til katalogside på Derbyauktionens hjemmeside – klik her

Fotos og video er taget af Lima Alm.

OBS: Alle præsentationer af åringer til Derbyauktionen kan findes på linket Derbyauktion 2020 øverst på dette site – efterhånden, som de er blevet offentliggjort her på travservice.dk

Derbyauktionen: Vi præsenterer 6 Hamilton

Derbyauktionen 2020

6 Hamilton

Brun hingst født den 26. april 2019

v. Muscle Massive (us) – Smaragd v. Great Challenger (us)

Opdrætter og anmelder Maria P. Andersen – + 45 53 31 09 85 – Nicolaj Andersen – + 45 60 47 40 68

Det vrimler med klassiske vindere i afstamningen!

Hamilton

Her er en hest med papirerne i orden.

Søn af Hambletonian-vinderen Muscle Massive, som vi herhjemme kender som fader til bl.a. Copenhagen Cup-vinderen og VM-vinderen Cruzado dela Noche og en moder, Smaragd, der i en forholdsvis kort løbskarriere satte rekord 1.12.7, vandt 11 sejre i 41 starter og tjente 225.417 kroner.

Smaragd kommer ud af en af dansk travsports stærkeste moderlinjer i nyere tid, der har flere klassiske vindere.

En hoppelinje, der også er kendetegnet ved stor startprocent og flere stjerner – ikke mindst Takethem (From Above) som i D’Cherie har samme moder som Smaragd!

Jo, Hamilton har papirerne i orden.

Muscle Massive var i sin tid den dyreste åring, da den blev solgt på auktion i 2008 for 425.000 dollars, og da den et par år senere vandt The Hambletonian Stake må man sige, at den var pengene værd.

Muscle Massive satte rekord 1.09.0 og tjente 1.2 mio. dollars inden han blev sendt i avlen i USA.

Her er han bl.a. fader til Snowstorm Hanover, der har vundet Kentucky Futurity, og som nu løber i Sverige, hvor den har forbedret sin rekord til 1.10.4 og nu har tjent 6.5 mio SEK.

Snowstorm Hanover er avlet på en Andover Hall-hoppe og dermed er der et link til Smaragd, der er avlet på Great Challenger – søn af Conway Hall, der er helbroder til Andover Hall.

Et anden fint Muscle Massive-afkom er Lawmaker 1.09.7 – 3 mio. SEK, hvis morfader er Amigo Hall, og Amigo Hall har i Ali’s Cat samme moder som Great Challenger.

Også den topaktuelle 4 års hoppe, Sasha My Way har familiebånd til Hamilton, idet den er efter Muscle Massive og en Conway Hall-datter!

Sasha My Way, der trænes af Adrian Kolgjini, har vundet 9 sejre i 24 starter og sat rekord 1.11.2 og tjente1.1 mio. SEK.

Hamilton

Og moderlinjen:

Det er nu ikke fordi Hamiltons moderlinje i Danmark er så forfærdelig gammel  – vi skal tilbage til 1967, hvor Ninette L fødes af fransk/belgiske forældre – Gady Bird og Kaatje.

Nogle år tidligere havde Kaatje født Haboune L, som ældre travinteresserede sikkert husker som en meget stærk hest.

Ninette L satte rekord 1.20.4 som efter datidens norm var en meget fin tid, og hun tjente 20.950 kroner.

I avlen blev hun bl.a. moder til Cherie Rose (Francis Senator) 1.17.8 – 137.800 kr. – hun var født i 1976 – og ikke mindst Ax (Nu Bangsbo), der var en sejrshest i 70-erne for opdrætteren Ole Bergh Thomsen og vandt ikke færre end 62 sejre.

Cherie Rose fortsatte de fine takter i avlen, hvor hun blev moder til Noblesse (Smokin Yankee), der bl.a. vandt Dansk Trav Kriterium samt Svenskt Breeders Crown og datteren Rebellion (Another Miracle) vandt Danske Hoppe Derby.

En anden af datter til Cherie Rose er D’Cherie (New Quick) 1.14.1 – 264.034 kr., der er moder til Hamiltons moder, Smaragd.

Men D’Cherie er også moder til bl.a. Takethem (From Above) – vinder af Dansk Trav kriterium og som ældre en af dansk travsports bedste heste med placeringer i såvel Copenhagen Cup, Elitloppet og Oslo Grand Prix. Takethem satte rekord 1.09.2 og tjente 2.8 mio. kr. og er nu avlshingst.

Der har altså været klassiske vindere i to af de tre sidste led i hoppelinjen

Og Smaragd er kun lige startet som tredje led – hendes ældste afkom er 2-årige Ghost, der er helbroder til Hamilton.

Hamilton er røntgenundersøgt uden anmærkninger.

Bemærk at hesten sælges uden moms på budsummen, kun moms på salær.

Link til katalogside på Derbyauktionens hjemmeside – klik her

OBS: Alle præsentationer af åringer til Derbyauktionen kan findes på linket Derbyauktion 2020 øverst på dette site – efterhånden, som de er blevet offentliggjort her på travservice.dk

Derbyauktion: Vi præsenterer 31 Hereiam DC

Derbyauktionen 2020

31 Hereiam DC

Lysebrun hoppe født den 20. marts 2019

v. Atlas des Joudes (FR) – Mangala Dream (us) v. Donerail

Opdrætter og anmelder Dennis S. Hansen – +45 22 86 55 95

Første danske afkom efter Ready Cash-sønnen Atlas des Joudes
Hereiamn DC.
Foto Marie Søndergaard og Trine Urth

Når man ser ned over katalogsiden på Hereiam DC kan afstamningen godt virke meget fransk, men det er en sandhed med modifikationer.

Som det er også angivet i kataloget så er Hereiam DC 61% amerikansk og 39% fransk!

Hendes fader, franske Atlas des Joudes tilhører første årgang efter Ready Cash.

Atlas des Joudes er født i 2010, og viste stor hurtighed som 2- og 3-åring, hvor den bl.a. vandt Gruppe 2-løbet Prix Paul Viel og var nummer tre i Gruppe 1-løbet, Prix d’ Etoile.

Atlas des Joudes fik imidlertid en skade, og gik i stutteriet hos Phillipe Allaire, der også har faderen Ready Cash stående.

Atlas de Joudes er avlet på en Love You-moder, og netop kombinationen, Ready Cash på en Love You-hoppe har vist sig at være meget stærk.

Bold Eagle er det bedste eksempel – Face Time Bourbon et andet.

Hereiam DC.
Foto Marie Søndergaard og Trine Urth

Atlas des Joudes har hos Allaire stået i skyggen af nogle Ready Cash-sønner fra de følgende årgange, nemlig Brillantissime, Bird Parker, Charley de Noyer og Django Riff, men trods et begrænset hoppemateriale har Atlas des Joudes lavet topheste som bl.a. den 4-årige Gala Tejy 1.13.0 – 310.480 Euro,

Moderen til Hereiam er Mangala Dream, der er født i USA, og har Valley Victory-sønnen Donerail som fader.

Donerail er kendt som en meget succesrig morfar – han er bl.a. morfar til tre Hambletonianvindere Marion Marauder, Broad Bahn og Donato Hanover.

Mangala Dream er opdrættet af legendariske Jean Pierre Dubois, og kommer ud af en af hans meget stærke moderlinje, der har kastet mange storløbsvindere og avlshingste af sig.

Vi kan nævne Gobernador, der efter en flot løbskarriere, hvor den bl.a. vandt Prix de France, Prix de Paris og Grand Criterium de Vitesse, har været succesrig i avlen og bl.a. er fader til avlshingste som Severino og Qualmio de Vandel.

Fra hoppelinjen kommer også en tredje avlshingst, Singalo.

Hereiamn DC.
Foto Marie Søndergaard og Trine Urth

Moderen til Mangala Dream, Langala er også moder til Langala Dream (Credit Winner), der er moder til ”næsten-millionæren” i dollars, Lorenzo Dream (Taurus Dream) 1.10.7 – 908.418 dollars, der har vundet 48 sejre i 182 starter!

Mangala Dream er bl.a. moder til Xanthis Flicka (Never Again), der i sin anden start løb 1.16.4/2140 m volte på en andenplads.

Foreløbig er den 5-årige Xanthis de Roi (Un Mec d’Heripre) Mangala Dreams bedste afkom med rekord 1.12.7 og en indtjening på 326.300 SEK – en indtjening, som den fortsat forbedrer.

Hereiam DC er røntgenundersøgt uden anmærkninger.

Se video af Heriam DC – klik her

Link til katalogsiden på auktionens hjemmeside – klik her

OBS: Alle præsentationer af åringer til Derbyauktionen kan findes på linket Derbyauktion 2020 – efterhånden, som de er blevet offentliggjort her på travservice.dk

Derbyauktionen: Vi præsenterer 41 Henrik Will

Derbyauktionen 2020

41 Henrik Will

Brun hingst født den 14. februar 2019

v. Great Challenger (us) – Wild Jessie (SE) v. Tres Solide L. (SE)

Opdrætter og anmelder Tenna Ipsen – + 45 42 96 76 42

Første afkom efter jernladyen Wild Jessie!

Henrik Will. Foto Torben Ager

Jernladyen – Travdronningen – kært barn har mange navne, og det havde Wild Jessie i sin aktive karriere, der overvejende fandt sted på Bornholm.

Med undtagelse af 2012, hvor man forsøgte hende som følhoppe uden held, så startede Wild Jessie hvert år siden 2006, hvor hun var 3 år og til og med 2017, hvor hun som 14-åring sluttede en flot karriere med sejr!

Det var sejr nummer 42 i 171 starter!

I hver eneste sæson Wild Jessie startede, vandt hun løb!

En karriereforløb som ikke mange travere opnår, og som vidner om styrke og vilje til at vinde.

Henrik Will. Foto Torben Ager

At Wild Jessie var Travdronningen på Bornholm gav sig selv efter hendes sejre i bl.a. Bornholms Hoppemesterskab –  ikke færre end tre gange!

I alt nåede Wild Jessie at indløbe 363.543 kroner i præmier.

Wild Jessie er født og opdrættet i Sverige og er af ren svensk afstamning – dog med fransk blod på fadersiden, hvor legendariske Tibur er fader til Tres Solide L, faderen til Wild Jessie.

Tres Solide L er opdrættet af Lennert Cedergren, hvis opdræt har vundet utallige storløb rundt om i Europa.

Wild Jessies moder, Vicken 1.14.2 – 632.271 SEK var også en hård dame, der startede ikke færre end 151 gange i sin væddeløbskarriere.

Wild Jessies første føl er Henrik Will, der sælges på Derbyauktionen 2020.

En flot, velstillet plag, der har populære Great Challenger som fader.

Great Challenger, der fem gange har været hingstechampion i Danmark, har gennem årene avlet mange topheste som bl.a. Valokaja Hindø, der i dag er blandt de allerbedste heste i Europa.

Valokaja Hindø har sat rekord 1.09.3 og har foreløbig indtjent 683.320 Euro – eller omkring 5.1 millioner kroner.

T Rex, 1.10.5 – 353.307 Euro (2.5 mio. DKK) – vinder af 47 sejre i 122 starter, Orali 1.11.4 – 2 mio. DKK vandt bl.a. Copenhagen Cup og Tano Bork 1.10.7 – 2 mio. DKK, der vandt EM for 3-åringer er andre topheste efter Great Challenger.

Henrik Will

Henrik Will er røntgenundersøgt uden anmærkninger – og den sælges uden tillæg af moms på budsummen, men kun moms af salæret  i h t momslovens kapitel 17 §69.

Henrik Will forfra. Foto Torben Ager
Henrik Will – bagfra. Foto Torben Ager

Link til katalogside på Derbyauktionens hjemmeside – klik her

OBS: Alle præsentationer af åringer til Derbyauktionen kan findes på linket Derbyauktion 2020 – efterhånden, som de er blevet offentliggjort her på travservice.dk

Derbyauktionen: Vi præsenterer 10 Hancock Black

Frem til derbyauktionen vil vi her på Travservice præsentere nogle af de anmeldte åringer – vi starter med hoppen Hancock Black.

Derbyauktionen 2020

10 Hancock Black

Sort hoppe født den 27. maj 2019

v. Bird Parker (FR) – Graceful Glide (US) v. Yankee Glide

Opdrætter og anmelder Stutteri Hancock. Tlf. + 45 28 74 20 79

Eneste afkom på auktionen efter Frankrigs nye tophingst Bird Parker

Det er efterhånden en gammel nyhed, at det er en god idé at krydse franske blodlinjer med amerikanske.

Den kombination har gennem årene givet utallige internationale topheste, og sandheden er jo efterhånden også sådan, at mange at de allerbedste franske heste er avlet på den måde.

Franske Bird Parker, der er fader til Hancock Black, har 69 % fransk blod i sig og 31% amerikansk.

Bird Parkers fader, Ready Cash betragtes som Europas bedste avlshingst for nuværende og det koster spidsen af et jetjager at få et afkom efter den.

Moderen til Bird Parker kommer ud af en gammel hæderkronet fransk moderlinje.

Bird Parker var en af sin årgangs allerbedste heste på væddeløbsbanerne og tjente lige over 2 millioner Euro – 15 millioner danske kroner. Han vandt bl.a. det franske derby, Criterium des 4 An, og var kendt som en hest, der især kunne stå distance. Men han kunne faktisk også sprinte, idet han satte rekord 1.09.5a/1609 m.

Hancock Black

I avlen har Bird Parker fortsat succesen, og selv om han nok stod lidt i skyggen hos de franske hoppejere, da de gode Ready Cash-sønner fra B-årgangen skulle i avlen, så har Bird Parker klaret sig særdeles flot.

Ja, pr. den 13. august er Bird Parker nummer to i Frankrig på hingstelisten med 2-årige afkom, og han er nummer tre på såvel hingstelisten for 3- som for 4-årige afkom.

Bird Parkers ældste årgang er fire år.

Bird Parker har etableret sig som en succesrig avlshingst i Europas førende travsportsland med ovennævnte placeringer!

Moderlinjen!

Når man skal vurdere en åring, så er det jo ikke kun faderen, der skaber billedet. Moderen gør det i høj grad også.

Har hun selv startet? – Har hun haft andre afkom? Hvordan er familien i det hele taget?

Moderen til Hancock Black er den amerikanskfødte hoppe, Graceful Glide, der vandt 8 sejre i 39 starter, løb 1.11.5a og tjente 572.066 kroner.

Ingen dårlig karriere som Graceful Glide har haft.

Men hun har da også papirerne i orden.

Hancock Black

Går vi tilbage i stamtavlen i moderlinjen, så findes bl.a. Smokin Yankee, der i flere år var en af Sveriges allerbedste avlshingste, der er Sand Vic 1.09.2 – 2.2 mio., dollars, der er efter en løbskarriere, hvor den var en af USA’s allerbedste travere og vandt 23 sejre, siden blev avlshingst.

Vi finder også Yursa Hanover med 1.10.0 og næsten 1 million dollars i indkørte præmier, Nato Dream 1.10.6 – 2 mio. SEK, Niky Flax 1.10.9 – 1.6 mio. SEK m.fl.

Graceful Glide er bl.a. moder til den lovende 3-åring, Basic Drew, der foreløbig har startet 5 gange, har vundet 1 sejre, sat vinderrekord 1.15.8/2140 m volte og tjent 71.000 SEK.

Opdrætteren oplyser:

Godkendt på røntgen, er i hænder mange gange om dagen, vant til smed, har fået kvalitetsfoder (Krafft) hele livet, gør hvad man beder hende om første gang, går på stor fold med fri adgang til hø sammen med tre ældre følhopper samt en 5-årig gotlandsrusspony uden problemer, kommer ud og ind hver dag, står perfekt på benene, utrolig let at håndtere.

Link til katalogsiden på auktionens hjemmeside – klik her

OBS: Alle præsentationer af åringer til Derbyauktionen kan findes på linket Derbyauktion 2020 – efterhånden, som de er blevet offentliggjort her på travservice.dk

Derbyauktion i Coronaens tegn. (opdateret)

Corona-situationen betyder, at der vil være begrænsninger for adgang til DTCs Derbyauktion på York, men til gengæld bliver auktionen for første gang sendt på Fast Track TV. Link til download af kataloget i pdf-.formaet nederst i artiklen

Fra den 8. august hæves forsamlingsforbuddet fra 100 til 200 – og godt for det, for ellers havde det været nærmest umuligt at gennemføre DTCs Derbyauktion på York lørdag den 29. august.

Her kommer der 59 åringer i ringen, og kataloget er nu udkommet.

-På grund af Corona-situationen må vi opdele auktionen i to dele. Først eftersynet, hvor der udover opdrætterne, deres hjælpere, auktionens officials etc.  maximalt kan være 100 personer, der får adgang til at besigtige auktionshestene, siger Peter Stenaa, DTC.

-Det vil dog være sådan, at når en person forlader området – så kan en ny person komme ind. Vi skal bare sikre, at der max. er 200 personer på staldområdet.

-Lørdag formiddag vil samtlige åringer blive videofilmet på York. Optagelserne vil blive klippet sammen og udsendt på Fast Track-signalet mellem klokken 17.00 – 18.00. Derefter  vil der være en halv times auktionsoptakt på Fast Track, hvor tidligere træner Peter Jensen vil medvirke og klokken 18.30 vil auktionen begynde, siger Peter Stenaa.

-Arrangementsmæssigt overgår vi nu til retningslinjer for restauranter, hvor vi skal sikre, der er mindst 2m2 til hver person.

Det betyder, at der i auktionssalen på York vil kunne være plads til 300 personer – heraf vil de 250 blive udbudt til salg og der vil i lighed med de seneste år være en fin buffet som Søren Kolberg står for, fortæller Peter Stenaa videre.

-Kan man ikke være til stede på York, så vil der være mulighed for at følge auktionen og evt., afgive bud på de fire væddeløbsbaner i Aalborg, Skive, Billund og Odense, siger Peter Stenaa.

Derimod bliver det ikke muligt at afgive bud på heste på auktionen via internettet!

-Hvorfor er det ikke muligt?

-Det ville kræve et helt andet set up.

-Kunne man ikke have indgået en aftale med Menhammar, der nyligt havde succes med en streamet internetauktion?

-Jo, måske, men det ville kræve professionelle videooptagelser af alle auktionshestene.

59 åringer er optaget i kataloget, og det bliver atter Morten Hald, der er auktionarius.

Kataloget vil blive udsendt til alle abonnenter af Væddeløbsbladet og kan desuden rekvireres hos DTC.

Link til kataloget – klik her

Her er er nyt link til kataloget som en pdf- filklik her