I 1951 blev der lavet en dansk musicalfilm, der hed ”Mød mig på Cassiopeia” – og det er sikkert herfra opdrætterne og ejerne af den 3-årige travhest har fået inspiration til at navngive Cassiopeia.
Filmen Mød mig på Cassiopeia var en stor succes med kendte navne som Bodil Kjer, Lily Broberg, Poul Reichardt, Hans Kurt, Ib Schönberg, John Price m.fl. i rollerne, og mange vil sikkert huske melodien, Musens Sang.
Hvis du vil have den genopfrisket – så følg dette link – klik her
Nutidens Cassiopeia var forflyttet fra stalden på Sjælland til Halmstad mandag aften, hvor den med Nicolaj Andersen let indfriede rollen som storfavorit i 4. løb.
Spids fra start til slut og let sejr i 1.16.6/2140 m.
Det var tredje start for Cassiopeia, der er efter franske Quaker Jet og Parks Winner.
Der var 15.000 SEK i førstepræmie ejerne og opdrætterne Pia og Maria Andersen.
Nicolaj Andersen havde også Ups Simoni med til Halmstad, og hun viste fin form på en femteplads i 1.13.7a/2140 m – præmie 3.000 SEK.
I dette løb blev Peter Fog-opdrættet Thengill med Peter Untersteiner nummer to i 1.13.4a/2140 m – præmie 10.000 SEK.